Jeg synes det er et fint nuanceret og spændende kvartvejsdigt. Et menneske der kigger både tilbage og frem, og er bevidst om sig selv. Det kan ikke gå helt galt for sådan et menneske :-)
Jeg er lidt usikker på slutningen ... den bryder et eller andet ... hvad mon den skal betyde? Mvh Benny

der er mange meget fine og hudlöse billeder i dette digt: F.eks:

Jeg skal finde nogen der kan savne mig når jeg er væk

og

Jeg skal give liv til en anden
Men jeg kæmper stadig med at holde liv i mig selv

Intet er sort eller hvidt
heller ikke jeg

Hvorfor tror du menneskene var tyndere for 25 år siden . ? JO, det var de sikkert.

Hvis du kan gå dybere og endnu mere koncentreret ind i dine billeder, så kan digtet, også formmässigt, komme til at stå rigtigt fint!

Hej Sandie Det er ikke spor nemt med anoreksi og du skriver virkligt godt og beskriver tingene og din måde at stille dit digt op på er skide godt og jeg bliver helt misundelig på dig. Og i en god mening og simplethen fordi jeg synes så godt om din måde og dit digt i det hele taget. Tak for det og lov mig du passer på dig. Sys

Hej Sandie
Du beskrives rigtig fint, hvordan det er at have anoreksi.
En krop næsten uden fedt, som lige kun holdes sammen af knoglerne, og det omvendte kram, som betyder der ikke er mere energi til at holde sig i live. Fin opsætning du bruger, for at vise os hele forløbet.
Vh. Jytte

Velkommen til Fyldepennen. Det er jo et meget alvorligt digt, du lægger ud med. Men også meget smukt skrevet. Sanseligt og levende. Og formen afspejler knivskarpt indholdet. Det er godt gjort. Mvh Benny.