Virkelig et stærkt digt, der indeholder ligeså stærke følelser.
Jeg er vild med din ærlige måde at beskrive dem på

Forsæt endelig

Bedste hilsner Kathrine

Hej Sarah :)

Jeg sidder med revet og venter på at boblen brister?
Hvor illusionen forenes med virkeligheden.
For dem som kigger i hjertets dybder er tåren dog ikke til at overse.

Alt det bedste,

D

Virkelig smukt digt Sarah :-)

Jeg mærker den smerte der kan være forbundet med at være knækket indeni, imens andre omkring en kun ser dit smil.

Fin beskrivelse af den forskel, der kan være på det ydre, som andre ser, og det indre vi som mennesker gemmer indeni os selv. De to ting behøves ikke hænge rigtig sammen. Trods succeser kan man være usikker, og trods et fint ydre, kan man føle sig forkert. Jeg kan lide din beskrivelse.

Hej Sarah
Så smukt og fint du her skriver, om noget der gør så ondt.

Jeg er rørt af dine ord.

Jeg tillader mig at lægge et lille kram til dig.
Mvh Charlotte

Dette er min første kommentar, så jeg håber, at du kan bruge den til noget.

Dit digt rammer fint en lille situation og stemning. Det er en stemning, som vi alle på en eller anden måde kan rammes af.

Dit billedsprog med boblen er genkendelig for alle, som har gået en tur i regnen indhyllet i egne tanker. Der er måske lidt problemer med den interne logik, som de vist kalder det i visse lyriske kredse, da regnen både skaber boblen og samtidig viser et andet billede af fortælleren end det ægte, Regnen skaber måske en maske...eller er regnen blot en sidstilstand?

Jeg kan godt lide billedet med tåren/dråben, som ikke kan ses pga. regnen. Det kunne være interessant at følge det billede til dørs. Hvad gør en tåre normalt ved makeup/en maske? Hvad gør tåren ved den indre makeup måske?

Håber du kan bruge mine betragtninger.
ClPollux

Hej Sarah

Tak for god læsning. Du er god til at finde rimene i din tekst. Jeg savner lidt en form for rytme (takt) i rimene. Samtidig vil jeg tro at det er en fejl at verset: " Karakteren 12..." gentages to gange. Et tomt "ord-net" burde der nok stå, da jeg i første omgang læste det som "ordne ligesom i uordnet". Ellers flotte rim

Vh. Buller

Det er en flot gennemtænkt struktur, du har i dit digt, og du holder den og har rim med. Jeg synes, det er et flot digt om et hårdt emne, som virkelig rørte mig. Tak for dine fine ord.

Hej Sarah
Du rammer virkelig godt ind i nogle af de mekanismer, der kan ligge bag årsagerne til anoreksi. Du sætter også en god ramme op, da relationsbeskrivelsen som der tidligere er nævnt, enten kan ses i forhold til et andet, samfundet men også den dobbelthed man som menneske kan rumme. I sidste ende vil det altid være stemmen i én selv, der kan diktere de valg man træffer. For et menneske uden for sig selv, kan man skille sig af med ved at tage afstand. Hvis det er samfundets krav, man oplever som uopnåelige krav, så kommer man automatisk tilbage til, at det er stemmen i én selv, der afgører i hvor høj grad man lader sig kaste rundt i manégen.
Det er en frygtelig sygdom, kontrol og perfektionisme, kan absolut drive et menneske til at gøre og føle det mest absurde, hvor kun selvlede er det man kan forvente at få retur.
Så jeg håber, at det er et digt, og ikke en selvgjort erfaring du beskriver så flot med dit digt.
Hvis jeg skal gå i rette med opbygningen, så ville jeg vælge en konsekvent rytme. Du starter med én rytme, den traditionelle digtform men slår over knækprosa. Jeg ville nok undlade rim i starten og undervejs gennem digtet, da det sætter en musikalsk svingning i gang, der brydes med knækket. Det bryder rytmen og læseoplevelsen for mig, men ikke det fremragende ved digtets indhold i sig selv, hvor jeg ikke har noget at udsætte.

Bh.
Camilla

Very nice :) Det voldsomme emne til trods :-/ God struktur og indlevende beskrivelse. Du formår at bebrejde noget/nogen/samfundet/whoever uden at gøre det bebrejdende. Ikke for bebrejdende i al fald :)

Jeg kvier mig ved det, for jeg synes faktisk, at de første fire linjer virker fantastisk, som de er! Men jeg ville have foretrukket, at "i DINE øjne" kommer senere. Jeg tænker, at digtet vil have (endnu) større gennemslagskraft, hvis det umiddelbart virker som afsenders følelser i isolation. Og det kommer ind senere, at de følelser kommer et sted udefra (eller hvordan det nu skal anskues). Af den samme grund ville jeg dvæle lidt mere ved følelserne i 2. strofe (og evt. 1. strofe), før du vender den rundt.

Lidt i samme boldgade så gav digtets titel mig mere en fornemmelse af, hvor vi var på hen, inden jeg begav mig ud på vejen. Jeg havde foretrukket en titel, der er lidt mere neutral.

Endelig synes jeg, at din brug af rim er ærgerlig. Som en disclaimer skal det siges, at jeg ikke er, aldrig har været og aldrig bliver begejstret for rim. Punktum. Never ever. Så jeg er farvet. Jeg tænker, at du - uden at være bundet af rim-reb - ville kunne benytte struktur i de forskellige vers og ikke mindst ordvalg, der ville give (endnu) mere pondus. Rim kan givet virke til digte med en mere humoristisk eller fjollet tilgang, men til dette alvorlige emne synes jeg som sagt, at det er ærgerligt.

Jeg er ikke digter, så tag det for hvad det er. Mine følelser og tanker ved læsning. Nok så vigtigt overtrumfer det ikke min indledende vurdering :)

Hej Sarah! Du har skrevet en fin tekst om at vi ofte har nogle bestemte forventninger til hinanden, istedet for at vi ser på DET HELE MENNESKE. Kroppen dyrkes som aldrig før i disse år, men mennesket består også af ånd, og det er i høj grad en væsentlig del af livet. Måske er det frygt, måske er det uvidenhed, som gør at mange tillægger kroppen og dens udseende så stor betydning. En form for indskrænkethed. Det er flot at du har skrevet en tekst med perspektiv, og med potentiale til at skabe en debat. Vh Niels

Man bliver som læser berørt og det er efter min mening et af de vigtigste egenskaber i et digt. Det skal røre en,påvirke, gribe fat i følelser på den en eller anden måde.
Det gør dit digt - det er et godt digt.

Smuk, ond, pinefuld tekst – flot beskrivende-man føler (måske falder den lidt, også kun lidt, ud når du ved rimene, bruger omvendt ordstilling) så, fint

Utroligt stærkt digt der går ned og får dig til at tænke over tingene :)

Hej Sarah

Jeg mærker tydeligt ensomheden, manglen på selvværd, pinselen, og splittelsen ved at være sammen med andre. Jeg kan også mærke hvordan det føles at blive dømt for noget man ikke har gjort.
Det er et meget stærkt digt.

Kh
Marianne Ciftci

Du kan virkeligt oget med det sprog. Det kan du bare :)

Hej Sarah.
Det er rart at se, hvordan du bruger sproget. Det er en egenskab, man enten besidder eller ikke besidder, og du har den, og jeg kan mærke, at du nyder ordne og sproget.
Temaet er noget, jeg kender fra mig selv. Jeg bruger selv mange timer på at smage på mine tekster, inden jeg afleverer dem. Jeg har dog lært at se mine småfejl som personlig karakteristika. Det er jo ikke stavefejl, kommafejl eller nutids-r’erne, der gør en tekst god, men skribentens begavelse og føling med sproget.

Tak for en dejlig og personlig oplevelse.
Mvh. Nicolas

Fint digt der tager tager problemmet med karaktere op. Du beskriver rigtig godt dét at stræbe så meget efter en karakter ikke fordi man vil gøre sit bedste, men for ikke at føle sig utilstrækkelig. Rigtig godt :) det er også fedt med rimene, dog er der nogle steder hvor de lidt hopper af og det mister sit flow, men det bliver hurtigt skabt igen.
Håber du lægger mere op :)