Det er en fin tekst, og jeg ville meget gerne se den udbygget. Den virker som et kapitel eller afsnit i en roman. Den roman ville jeg da gerne læse, men så vil jeg ikke have den i små bidder. Du må kende disse mennesker og deres forhold, om ikke personligt så i dit hoved og hjerte.

Kåemer

Sikke da en sørgelig fortælling. Den stakkels mand, der ikke forstår hvorfor konen vil flytte, men at det gør ham fortvivlet er jo tydeligt.

Du beskriver deres liv rigtig fint og set udefra kan vi jo nok forstå hvorfor det må slutte.

En lille ting: du skriver at synet i malkerummet var skræmmende og det forstår jeg, men senere bruger du ordet fredfyldt og det virker lidt modsat på mig.

Ellers en rigtig god og medrivende tekst.

/Helen

Hold da op hvor er det flot og medrivende. Det er jo så man får tårer i øjnene!

Når man har læst alle dine andre små historier om Jo, kan man sagtens følge det hele. Jeg syntes, det er en super fint historie om Jo. Jeg blev ret rørt og fik en lille tåre i øjet, fordi Jo er sådan en stærk lille pige. Jeg glæder mig til at læse mere om hende.

Hej Sofie

Jeg er dybt fascineret. Den ide med at skrive en tekst udelukkende ud fra samtalen og stadig få point frem, uden beskrivelser er virkelig godt gået. Du kommer fint hen over det. Dog er der meget at sige for en beskrivelse for det er lidt unaturlig at man siger "Jørgen tag nu den dåseøl væk" Men er er det faktisk den eneste måde man kan forklare at det er en dåseøl.

Faktisk sætter historien et spørgsmål op som faktisk er lidt spændende, for hvornår er de man skal respektere den andens standpunkt og hvornår ikke. Han har svært ved hendes utroskab, men hun holder den ikke hemmelig og vil ikke droppe det. Men bør hun det for at være sammen med ham. Eller bør han holde kæft og respektere det ved hende eller gå. Så er der den med øllen. Jamen enten drikker han ikke når de er sammen, eller også smutter hun fordi hun ikke kan tage den del ved ham, det er vel same same.

Men han tager det ikke alt for pænt. Nå men nej lad slutningen være efter min mening.

M.A.

Nu kan jeg godt huske, at jeg for længe siden læste den første historie om Jo. Det er en betagende historie midt i al dens trivialitet. Jo er næst uvirkelig, urealistisk, men bliver til et sandt, levende mennesker i det gode sprog. Jeg har tidligere rost dine dialoger, det må jeg bare gentage.

Kåemer

PS. slutningen er god som den er.

Kåemer

Utroskab, løgn og jalousi. Jeg må give hende ret i, at monogami er stærkt overvurderet, men han har nu også nogle stærke pointer. Du er simpelthen en mester i dialoger. Det er let at placere denne dialog i brydningen mellem de borgerlige normer og kønnenes frigørelsesprocesser.

Selvfølgelig skal hver person, mand eller kvinde, have sin personlige frihed, men man skal også have respekt og ikke såre hinanden - og det er hundesvært at finde balancen.

Kåemer

Sikke en vellystig drøm. Først vælte sig i ny rød bil så i en sæk med guld. Drømmeren skulle vel aldrig være noget materialistisk?

Kåemer

Meget fine dialoger, talesproget flyder let og naturligt. Fra begyndelsen er det dog problematisk at man ikke kender personernes alder, og i hvilket forhold de står til hinanden. Er historien mon en del af noget større?

Kåemer

Hej Sofie,
Jeg kan godt lide hvordan du folder Jo's baggrundshistorie ud igennem dialogen med Bent. Vi bliver nysgerrige omkring hendes bror, og læser med for at finde svaret.

Nu har jeg ikke læst de andre historier, men for mig kunne denne historie have været endnu bedre hvis vi kun havde set den fra Bents synsvinkel, så vi blev mere overraskede over alt det ansvar Jo tager igennem det hun fortæller Bent.

Generelt skriver du dialogen meget naturligt, og jeg lever mig ind i samtalen. F.eks. har det en rigtig god effekt at Bent er nødt til finde ordene, da han skal huske historien om Jo's mor inde i butikken.

Jo har nogle rigtig skarpe bemærkninger. Kan især godt lide den med "Englene? Ha! Du er ikke vel forvaret, hvis du kalder dem fra kommunen for engle". Dog ordet "velforvaret" virker en anelse gammeldags til så ung en pige også selvom hun er meget moden af sin alder.

Virkelig godt du beskriver deres kropssprog mellem replikkerne, hvilket gør jeg bedre kan se personerne for mig og fornemme med hvilken tone de taler.

Mvh. Maria

Endnu en rigtig god fortælling om Jo. Jeg kan bedst lide dem hvor hun stadig er lille og denne her er rigtig god. Det bliver dejligt at læse mere og også selv om hun bliver en ung dame.

Hej Sofie
Jeg måtte lige læse op på en af dine andre tekster, før jeg huskede historien.
En ”stærk2 historie om pigen Jo, der må tage en voksen ansvar, overfor sin lilebror, men
også må ordne huset, lave mad osv. Da hendes mor dagligt drikker.
Man forstår godt pigen skyld over, at hun ikke kunne have hjulpet, da hendes bror blev tvangsfjernet.
Sådan vil et barn tænke, men her hjælper en udenforstående hende med at udtrykke alle hendes tanker og hendes angst.
Et ”voksen ansvar” alt for tidligt i livet.
En dag når jeg får tid, vil jeg læse flere tekster om pigen Jo.
Vh. Jytte

Hej
Jeg kunne godt lide at der kun var replikker, jeg finder teksten morsom og ironisk på en meget humoristisk måde. Godt og velskrevet, lidt suspekt med aldersforskellen men det giver bare lidt kant.
God fornøjelse med fortsættelsen :-)

Hej Sofie. Nu har jeg faaet laest alle dine noveller om Jo. Du beskriver hendes liv saa godt ogsaa bagsiden af livet med moderen og alkohol. Jeg undres ogsaa over at Jo er blevet hos moderen og ikke lillebror. Men det kan der jo komme en interessant historie ud af. Jeg har ogsaa lige laest din novelle om Jo som aeldre. Den med kun replikker "Samtale". Mon ikke Jo har faaet en aeldre kaereste (da han taler om sin eks kone) da hun mangler en fader figur i sit liv ( ogsaa derfor hun er saa glad for koebmanden...)?
Jeg glaeder mig til at laese mere fra dig og Jo, baade som yngre, men sandelig ogsaa som voksen. :)
Bettina

Hej Sofie

Jeg syntes det er en rigtig god dialog du har skrevet. Desværre brugte jeg meget fokus på at forstå situationen/scenen. Hvis det står til mig så mangler der nogle god beskrivelser, specielt i starten, der får sat scenen. F.eks. gik der noget tid før jeg fangende at de to var kærester (eller havde man kan kalde det).
Nu er det ikke sikkert jeg helt har fanget scenen helt, men hvis historien havde startet med et eller andet i stil med:

Det ringede på døren, og Jørgen skyndte sig at tænde stearinlysene, før han småløb ud i entreen. Han rettede hurtigt håret og åbnede med et bredt smil.
”Hej Jørgen.”
Det var Johanne. Der stod hun med hendes perfekte smil og hendes lange lyse hår. Jørgen elskede det smil, selvom det det også var forbundet med en del frustrationer.
”Hej Jo-pigen. Hvor er det dejligt, at se dig. Jeg har savnet dig. Kom her og få et knus.”
”Jeg har også savnet dig.”
Johanne trådte ind i lejligheden og lagde an til et knus, men Jørgen trak sig tilbage med en grimasse.
”Du lugter.”
Johanne smil stivnede og hun kiggede ned.
”Tak! Ha ha.”
”Det er ikke noget at grine af. Jeg mener det. Du stinker af aftershave. Du har været sammen med ham igen, har du ikke?”
...

Så ville man have fået et par hints til at de to er "kærester" og at der er en konflikt mellem de to. Det vil også være godt for historien, hvis du tilføjede et par linjer hist og her hvor personerne foretager sig noget, sådan man bedre forstår scenen.

Mht. slutningen, så syntes jeg heller ikke der behøves tanker til sidst, men op til slutningen må der meget gerne være noget beskrivelse af "slåskampen", smækken med døren osv.

Det blev til meget kritik, men som sagt syntes jeg det er en god dialog, du har skrevet.

Mvh
Michael

Det fungerer rigtig godt at du udelukkende har replikker med. Jeg kan se hele scenen for mig, og du formår at komme med beskrivelser og forklaringer uden at deres samtale bliver kunstig.
... og puha, sikke en situation.
Godt skrevet.

Endnu en god historie om Johanne, det er lidt trist, at hun er blevet stor, jeg kunne bedre lide, da hun var lille og uskyldig. Men ak ja ingen bliver ved at være lille øv. Slutningen er helt fin efter min mening.