Ved hjælp af den humoristiske tone og beskrivelserne af Stinnas tanker får du hende til at virke meget uvidende og generaliserende. Samtidig virker hun meget uskyldig. Af en eller anden grund kan jeg rigtig godt lide Stinna.
Kan godt lide den måde, du leger med sproget. Mange korte sætninger, der altid starter med grundleddet efterfulgt af udsagnsleddet, hvilket gør det letlæseligt og humoristisk, og det passer meget godt til karakteristikken af Stinna.
Tak for en fin tekst :)

Hej Sofie.

Fint øjebliksbillede, der også siger noget om, hvor lidt der nogle gange skal til før "nogen"- her Stinna - tager afstand til nogen.
God tekstopbygning.
Lidt mystisk, at Stinna ikke ved, at pomfritter er kartofler - og at kasketfyren er fra Støvring, når de nu begge to er i Føtex ( i Aalborg, gætter jeg på)

Vh. Pia H

Som læser fornemmer jeg en cirkularitet i din fortælling, der både føles klaustrofobisk og tvangspræget - som om "Stinna" har fundet en formel, der virker på hele verden. Hvis x, så nej. Slut. Jeg kan rigtig godt lide måden, du har sat historien op på, og hvor meget du får sagt med få ord, fordi du konsekvent holder dig til temaet og til de kerneformuleringer, som skaber sammenhængen for læseren. Det er fedt!

- Polina.

Det var en meget interessant måde at sætte historien op på.
Den fanger i hvert fald med sit simplificeret sprog og selvom Stinna virker meget overfladisk, så fanger du virkelig den komplekse tankegang som unge har i dag :)
Hvad man kan lide og ikke lide tager udgangspunkt i de oplevelser, som man har med disse ting og det synes jeg virkelig din kortprosa fanger.
-Martha

Tja. Jeg har passeret de 18 år......
Endda flere gange.....
-og det er jeg glad for
Ikke nemt at være ung i dag

Lod mig fange af titel
Måske jeg sku fortælle om (stryge)Trine fra Støvring......
Hilsen levi

Eller er det så enkelt, at bare bare gerne vil vide det ?

Jeg synes det er et spændene essay at læse det er ikke mamge mennesker der tørre at flytte ind men man skal bare kæmpe ondskaben med god ting.

Hvor dejligt at byde livet velkommen på den måde.
Det er nogle skønne billeder du bruger - man kan jo kun blive glad af at læse sådan et digt.

Kære du - er du ikke sød at sende mig en mail. Det er lidt vigtigt :-) Jeg har også skrevet til dig på din fyldepensprofil.

Kh. Space

Normalt læser jeg aldrig digte, nu blev jeg opfordrede til det, og det var et smukt og enkelt et.
Stemningsfyldt og enkelt.

Et af de få som jeg har læst helt til ende.

Venlig hilsen

Hej Sofie Saper. Din tekst viser en særegen kombination af fandenivoldskhed og dybfølthed, som gør én helt forpustet. Dit sprog er elegant, spændstigt og personligt - ex: "Intet betød intet, og intet havde været godt nok til mig - intet pakket ind i fint papir med sløjfe på.."
Ydermere formidler du den mærkelige 'skyldfølelse', som man rammes af ved alvorlig sygdom, lige på kornet - og sammen med den trangen til at grabse ordentligt fat i det forbaskede liv NU.
Du skriver herligt. Sådan er det.
Venligst
Ane-Marie

Det er et smukt digt om det med minder og at huske at leve i nuet. VH Mons

Det er en trist men rammende beskrivelse af "cyberworld" som det er - eller i hvert fald ofte er. Fin rytme.

Det er en ny måde at se udtrykket at tælle til ti på. Med en god pointe om, at det skal man ikke altid gøre.

God paradoksal anvendelse af sproget. Du rammer da helt sikkert plet.

Hehe...det er ikke så tit, jeg faktisk griner af de historier, der ligger herinde, men denne gang var noget andet. rigtig fin...

Hej Tawanda.
Vidunderlig på samme tid nøgtern og følelsesladet tekst. "Man får, hvad man fortjener" ... hmm ...
For mit eget vedkommende tror jeg nok, at det er sandt, selv om jeg har fået både godt og dårligt.
For andres vedkommende står jeg nogle gange undrende over, hvad f***** vedkommende har gjort for at fortjene "den behandling", men selv de mindste valg kan jo have alvorlige konsekvenser.
Mvh
Eddie

Wau - det er bare rigtig godt skrevet....
Wivian

Hej TW.
Jeg sidder lige og er mere end almindeligt imponeret over, hvor meget du kan fortælle uden egentlig at fortælle noget.
Medrivende at læse.
Mvh
Eddie

Apokryf roder. Kommentaren før havde fået en forkert mailadresse. UUPS! Det er hermed rettet.
A.

Det er et meget smukt, vemodigt - men samtidig lyst - digt. Det virker dybfølt, som en rune over et mistet liv, en barndom måske, som der intet er tilbage af, kun nogle få ting og - vigtigst - en indre ballast.
Jeg kommer personligt til at tænke på min mors død for næsten tusind år siden og barndomshjemmet som forsvandt kort derefter, men stadig optræder lyslevende i mine drømme nu og da.
Der er lidt Spoon River Anthology over digtet: Distance, spindelvævslethed og lys, diset lys, men stadig lys.

Totalt smukt skrevet,
finere kan det ikke beskrives ;-)
Knus

Dette melankolske digt får mig til at tænke på ensomme mennesker, der søger lykken i computerens indre. Mennesker, som ikke magter at møde *the real life outside* ... eller har opgivet troen på andre mennesker. Jeg kan li' digtet - men bliver melankolsk af det. (Dette er ment positivt, da det viser du har stemningen med hele vejen!)

Et dejligt og modsætningsfyldt digt, der i bund og grund forklarer den dybere psykologiske affekt vi glider over i, når vi føler os magtesløse. Vi gør simpelthen de ting, vi selv hader mest :0) GODT DIGT!