Bogstavrim kan altid bruges til at frembringe en effekt, her et lille smil og en eftertanke. Jeg ved ikke om der er en bagtanke med teksten, men den er legesyg. Sjov idé.

hmm.. meget interessant. Jeg kan ikke rigtig finde ud af det. Jeg tror måske du bare har leget lidt med ord. Hvilket at hvis du har er blevet ret godt.

Mvh Høeg

Hej Stine.

Du har skrevet en meget malende, melankolsk tekst, hvor jeg som oftest kan se drengen og omgivelserne for mig. Du har et flot sprog, som også er korrekt, så derfor kan du sikkert godt tåle et par flueknepperi-rettelser.

Jeg vil anbefale at du, i en så beskrivende tekst som denne, prøver at undgå gentagelser. Du bruger ordet "igennem" rigtig mange gange og de adjektiver du maler græsset med: "svedne/afsvedne, knælange/knæhøje" kan du måske også erstatte med andre alternativer.
Derudover er der et par tastefejl, som ikke betyder spor med mindre du planlægger at bruge teksten senere hen:
hjørnene= hjørnerne, Sålæange=sålænge, tysker=tyske.

Jeg forstår sagtens meningen med den sidste linje og synes også at den er rigtig fin, men jeg tænker om der ikke mangler et ord til sidst for at den er helt efter bogen: "...hvor ingen tanker kunne nå hen/ham"

Mvh. Cecilie

Hejsa Stine.

God og spændende novelle. Beskrivelserne er også ret gode. Historien kører sådan set godt nok, men måske lidt for ’hurtigt.’ Vi ved faktisk ikke ret meget om kvinden, og det savner jeg. Det behøver ikke være overvældende meget, blot en linje her og der. Ellers er det rigtig flot.

Et sted i teksten blev der smurt lidt for tykt på:

Det var bødlens vogn. Vognen, der mindede hende om hvad der skulle ske. Hvad hun vidste der ville ske og hvad hun frygtede ville ske.

Det er lidt overdrevet i mine øjne, at hun bliver mindet om hvad der vil ske, så hvad hun ved der vil ske og til sidst frygte der vil ske. Sætningen bliver meget stærkere hvis der bare stod: Det var bødlens vogn. Vognen, der mindede hende om hvad der skulle ske.

Jeg kunne godt lide den med flammerne der havde overtaget hendes sind og forhindrede kulden i at få ordentlig fat. Flot skrevet!

Nu er jeg ikke helt sikker, men jeg mener, at dem der blev brændt på bålet faktisk nåede at dø af røgforgiftning før flammerne nåede dem. Det må vi i hvert fald håbe. Men nu er jeg vist i småtingsafdelingen.. ;-)

Flot novelle.
Scott

Hej Stine! Du har et rigtig fint sprog, som underbygger din fortælling og fastholder læseren. Alligevel synes jeg, historien her virker en smule ufærdig. Det er ligesom om, der mangler noget stof til eftertanke. Kan meget godt lidt din slutning; 'ingen forstod hende, og ingen vil nogensinde forstå'. Måske kunne du have bygget lidt videre på hendes ensomhed og socielt afskårede tilværelse. Hvor svært det er at være anderledes, og hvor svært det kan være for andre at sætte sig ind i, hvordan det er. Synes også, der er meget beskrivelse af handling, og for lidt beskrivelser af de refleksioner, man kunne forestille sig, pigen i historien gør sig. Men det kan selvfølgelig også været et spørgsmål og skrivestil.
Ellers skriver du godt og spændende. Held og lykke med skriverriet fremover:)

Hej Stine

Velkommen til!

Helt overordnet synes jeg at din tekst er smuk og godt skrevet. Især slutningen berører mig og jeg lader mig rive med.
Jeg synes dog at der er lidt for mange ord. Tænker at det er noget du helt bevidst har gjort for at skabe et meget poetisk udtryk. Og det virker. Men det bliver mig en tand for langsommeligt. Gentagelserne og steder som "Vi - dig og mig". Jeg kunne godt have tænkt mig en opstramning på nogle af dem.

Men som sagt - et smukt billede - godt skrevet!

Kh Ida