Hej Stine,

Så blev jeg nysgerrig efter hvad du mon selv havde liggende herinde og fandt denne lille tekst.

Det er et fint forløb du får fortalt her, hvor du tydeligt får formidlet fortællerens dilemma mellem den situation hun har fået skabt for sig selv (måske fordi hun forventer af sig selv at det er den person hun bør være) på den ene side og hvad hun føler på den anden – og hvordan hun tager til sidst konsekvensen, ikke ved at løse sit dilemma, men ved at flygte fra det. Jeg fornemmer den uforløste smerte der er forbundet med det. Meget fint forløb, jeg får en tydelig fornemmelse af fortællerens personlighed og stemningen i situationen. Det skulle være så hyggeligt og så er det egentlig bare super svært at være i. Jeg kan især godt lide din slutning.

De steder hvor teksten fungerer bedst for mig er der hvor du beskriver enkelt, troværdigt og sanseligt, hvordan situationen udfolder sig. Ind i mellem bliver det for mig lidt for overforklarende hvor du gerne vil hen, for eksempel ”Der var en kælen i hans stemme” – replikken fortæller det hele og så kan læseren selv fornemme hensigten. Det samme med ”forarget over mig selv” – prøv at slette det fra sætningen og se hvad der sker med den. Også et ord som "solkysset", det bliver lidt for meget for mig, men smag og behag er jo forskellig og det vigtige er at du finder det udtryk, som er rigtigt for dig.

Jeg er imponeret (og lidt misundelig) over du har skrevet en så sammenhængende, velformuleret (som Polina skriver: dejlig læsbar) tekst så hurtigt, som din forfatterkommentar antyder, det må være rart at kunne. Mine egne første gennemskrivninger er som oftest langsommelige og oftest løsrevne dialog- og beskrivelsesstumper og forskellige stikord og noter.

Mvh. Morten

Dejlig, at nogen bruger ordet "Snickers" i litterær sammenhæng - havde du skrevet "chokolade" havde det været lidt for "fint". En Snickers er tværtimod noget konkret, som vi alle kender - og chokoladernes kvalitetsforladte fastfood.

Du skriver med en dejlig, læsbar fortællerstemme - der er noget umiddelbart over stilen, som også passer rigtig godt til fornemmelsen af ungdomsforelskelsen, begyndelsen af noget der både er varmt og kompliceret. Jeg kan rigtig godt lide, hvordan du tydeligt maler forvirringen hos din hovedperson, måden hun oplever sin forelskelse både dragende og forkert på samme tid.

"Han trak mig ind til ham, kyssede mig i håret, og jeg kunne ikke lade være med hele tiden at vende mig om for at kigge efter de andre." Fedt, hvordan du allerede tidligt skaber en fornemmelse af dissonans.

"Jeg betragtede hende, mens hun koncentreret førte en skumfidus på spidsen af en pind, hvorefter hun lod den karamellisere mellem gløderne." Der er noget meget klart over det her billede, man kan mærke varmen både fra bålet og i overført betydning.

"Jeg kunne se verden i hendes øjne. Det grønne græs, der lader sig berøre af vinden. Den isblå himmel, der virker uendelig, hvis man lægger sig ned på jorden og bare stirrer derop. " Virkelig smukt. :) Jeg kan godt lide den rørstrømske følelse bag ordene, den virker særligt godt her, synes jeg, fordi den kommer til at markere et slags højdepunkt i handlingsforløbet.

Ser frem til flere tekster!

Mange hilsner,
- Polina.

Giv os lidt mere af dine tanke fri fra leveren, fordi den her fangede fra start til slut og du får en masse følelser ud ved at beskrive hovedpersonens tanker om Marie og dem fremhæver Ling smukt til dig. Og kan være nødvendigt at gøre fri og ikke lade sig lulle ind i en søvn og en rolle man ikke ønsker og hvem ved hvad der sker mht Maria og hvad hun gør, fordi der var jo kun jer
Tak for det Stine og glæder mig til mere af samme slags og misunder dig at kunne skrive på den her måde, fordi det kan jeg slet ikke. Men jeg kan læse det og blive tryllebundet af din tekst her,
Forårsglad

Rigtig fin beskrivelse på følelsen af forbudte følelser. Det er en svær tid som ung at finde ud af sine præferencer og nogle gange er de mere besværlige end andre. Det er et fint øjebliksbillede du her maler. Rigtig fin stemning.

Wa...o... sikke en vidunderlig tekst, jeg har læst nærmest uden at trække vejret. Jeg er vildt med slutningen: "Jeg kunne se verden i hendes øjne. Det grønne græs, der lader sig berøre af vinden. .........." Jeg føgler hele vejen den dybeste følelser med "jeg", og "allerede fra starten "ilden knitrede" har du fanget min opmærksomhed. Levende beskrivelser om hvordan Marie er: " Hendes fyldige, let sprukne læber, hun en gang imellem fugtede med sin tunge....." Og hjertegribende beskrivelser om de følelser når "Jeg" og Marie kommer til at røre ved hinanden:" Jeg skælvede" behøver ikke flere ord.
du er god til at skabe den spænding mellem de to og server en lærke ret på min tallerken, hvor jeg smager med glæder. Mere af denne Tak!
hilsen
Ling

Jeg er stor fan af tanken om at skrive noget, og publicere det med det samme. Så får man forfatterens helt umiddelbare og originale tanker.

Jeg kunne godt lide din tekst, og nu ved jeg jo ikke om dette er en del af din fantasyroman, eller om teksten her bare kom direkte fra dit hoved. Men en god skildring af ungdommens mange identitetskriser. Du har har et dejligt beskrivende sprog. Fortsæt med det :)

Elston

Okay, så jeg læste Fanget og blev nødt til at se hvad du ellers havde skrevet. Og Flugten skuffer ikke! Jeg tog mig selv i at sidde og holde vejret. Det er vildt godt skrevet :)

Super god tekst, hullerne pirre virkelig min fantasi :)

Godt budskab, og korte og præcise vers i første strofe, måske de bliver lidt for lange længere inde i digtet, og bruget af ordene "små svagpissere" virker en smule useriøst.
Og jeg kan specielt lide:"At gå sin vante vej".
Keep up the good work!

HVOR har du ret. Tak for dette. Tak fordi du delte det. Jeg kunne ikke havde skrevet det beder selv.

det denne tekst er god til, er at pirre læserens nysgerrighed. Hvad gør hun derude på balkonen, hvordan er hun havnet der. Hvem er han, og hvorfor har hun dobbelte følelser overfor ham. Det er nogle af de spørgsmål man som læser gør sig.

Jeg kan godt lide at det virker lidt mystisk, især fordi du beskriver de stærke modstridende følelser så intenst, at det kunne være en selv der var kommet i den situation. Det her kunne være en scene i en film, og det er jo også ofte sådan man arbejder, når man skriver på en roman.

Den kunne sagtens være med i en bog, denne scene.

Tak for en spændende tekst