En god og kompositionsbevidst måde at tage et tema på og arbejde rundt om det, til det står så fint som nu. Din tilgang er ligesom ny og frisk, og lykkes med at være sprød og åben for genlæsning. Tak fra Niels

Minder næsten om Lars Lilholt - “For at tænde lys” :) Bare med dage i stedet for tid

Hej Ulla.
Jeg synes bestemt, fortsættelsen fungerer. Du er god til skrive ting, som får forskellige spændinger til at styre romanen fremad, f.eks. at du ikke kan lide naboen, og især at hunden heller ikke kan lide ham, - hunde har tit ret i deres fornemmelser. Måske kommer der mere om det senere, da han jo også lover at passe hunden. Måske kommer der også mere om hendes mors historie, - det ville jeg gerne vide mere om. Jeg fornemmer også, det er svært at skrive om den røde traktor, - måske kan du hentyde til noget mere, indirekte, uden at nævne mere konkret. Kan godt lide den aller sidste sætning, så kontrasterne fra land til by kommer med undervejs. Håber på snart at kunne læse en lige så spændende fortsættelse.

Så sårbart, stærkt og præcist på samme tid. Og ja lad os kaste os i bølgerne, selvom de både går op og ned :)

Digtet giver mig nogle gode "carpe diem"-vibes, selvom digtet vist foregår om natten vi glider "gennem nattens græs," hvor der så alligevel er farver, der folder vingerne ud, og de grå toner forsvinder. Carpe noctem kunne man så passende kalde det. Opmuntringen til at le nu, være glad nu og så tage sorgerne på et andet tidspunkt. Lad os fokusere på, at vi er sammen nu og her. Carpe noctem! Et smukt øjebliksbillede!

Hej Ulla
Så smukt skrevet - fine billeder uden dissonans, de grå toner forsvinder, bliver til farver. ja le og lev nu. skønt og opløftende. Tak

Jeg kan slet ikke kommentere det. Jeg er for en gangs skyld stum. Vildt imponeret. Niels

Genfortolkning af et vidunderligt digt fra heksens skød

Erotik er resonans
uden dissonans kærlighed
man ser det som et spøgelse
insisterer på at man så det

KH ;-) Rud

Hej Ulla,
Et fint digt. Gode billeder der har en dyb mening. Du skriver et kort digt der siger mange ting om at stå sammen.
Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Hej Ulla.
Det er et meget fint, levende og spændende digt. Jeg kan godt lide, hvor du skifter fra "vandet er koldt" og til "jeg har svømmet i bølger med fisk", der kunne du godt lave et ophold og dele digtet i to vers. Havets buer der synger våde sange, man mærker næsten fiskene i vandet omkring sig, og smager saltet fra havet med de udefinerlige bær der giver associationer til dybere følelser og tanker. Det er virkelig smukt beskrevet og sat sammen, og afslutningen rammer det fint ind. Nok et af de bedste digte jeg har læst fra dig.

Et dejligt digt, der giver mig et billede af den ro og nulstilling af tanker, man oplever, når naturen trækker os ud i et andet element. Sanserne skærpes og giver os en anden form for dimension.
Tak for ordene.

Mvh.
Lejsy Storm

Hej Ulla. En glimrende tekst, som beskriver havets overflade og dybder, livet på overfladen og dybest egen verden. Og fin beskrivelse af sansernes møde med naturen. Digt som en slags prosa. Let at læse, bare godt. Vh Niels

Let og ubesværet maler du et billede og pludselig fornemmer man duften af saltvand og tang.

;-) Rud

Hej Ulla
Dejlig digt der afgiver nogle fine billeder. Det lyder som en mindeværdig dag udenfor, inden man begiver sig hjemad til hverdagens trædemølle. Virkelig fint.
Tak for digtet.
Kh David

Hej Ulla.
Ja, vi mister meget i den digitale verden, ligesom vi også får andet foræret og bliver klogere - bare uden krop, og som små digitale prikker der har travlt har vi grebet det digitale eventyr som små prinser og prinsesser, som du skriver. At vi mister krop og nærhed undervejs, bliver nok også opvejet af det at kunne drømme og være urørlig, eller for nogen at ty til kampe og den hårde vilje til at vinde, - man kan bruge internettet til så meget. Men nu er det her, og også derfor er verden blevet anderledes på kort tid. Lidt uhyggeligt, men også godt - hvis vi kan styre os til ikke at blive onde mod hinanden. Bag hver ord er et menneske med følelser. Det tænker jeg så tit. Godt du skrev teksten, i virkeligheden skulle der skrives meget mere om det der tager så meget tid for mange af os.

Hej Ulla
Et rigtig dejligt digt, der også minder os om den distance, som den elektroniske verden indeholder. Sanser i form af duft og berøring er væk. Til gengæld kan nuet fremstå som perfekt og redigeret i pænhedens univers. En omgåelse af virkeligheden, som ofte er fyldt med skønhedsfejl.... og er det ikke også dem vi holder af og har brug for?
Tak for ordene!

Mvh.
Lejsy Storm

Hej ulla! det flot dig om mangel at blive set og få kærlig uden at kæmpe for få den knus eller bare blive holdt om.
vi skal husk at elske os selv før at vi kan elske.
et digt jeg læste for lang tid siden er: forælder skal man have fra små før man kan lære dem at forstå, det har jeg tid brugt om min far.
mvh maria

Kære Ulla,
Så smukt skrevet. Der ligger mange følelser bagved ordene. Læseren får dannet mange billeder. Jeg læser kærlighed bagved skærmen og mangel på berøring.
Tak for at dele.
Vh.
Hawraa

Kære Ulla,
stærkt stærkt digt, fra starten af jordnært, konkret og aktuelt, og ikke mindst relaterbart - vi er vel næsten alle startet ud med en blyant, da vi påbegyndte den kreative rejse. Du får malet klokkeklare billeder, af kreativitetens selvomsorg i næsten al slags vejr. Jeg er især vild med "dråber af dage - lyden af regn - vasker tavlen -ren - gennem porten - gennem - sorgen -gennem alt - når jeg løb - eller gik."

Din næstsidste stanza får mig til at tænke på Kafka's citat "Kreativitet må være som en is-økse, til at bryde havene tilfrosset indeni vor sjæl" - jeg tror at tvivl kan være enormt sundt for kreativitet, og for fortsat nysgerrighed på livet generelt, men det kan også være fortvivlende og smertefuldt, altså tvivl. Da især den absurde tvivl.

Jeg håber at du nyder, virkelig nyder og elsker, dine egne værker - og derigennem mindes om at din blyant stadig er gul, og at den er i selskab med uendeligt mange andre farver og redskaber. Jeg havde det selv engang sådan, at hvis jeg "nød" mine egne værker, ville det svare til at kunne lide lugten af min egen prut, og kultivere selvtilfredsheden igennem nydelsen = altså at det at nyde egne værker var narcissistisk og arrogant. Dét tænker jeg ikke længere - kan man ikke nyde sit eget, så tror jeg at man før eller siden betvivler noget essentielt i sig selv, som før eller siden vil stoppe kreativiteten helt, samt hindre udvikling.

Jeg ser en masse variation i dine mange værker herinde, og en masse farver, også gul :-) Men om blyanten selv stadig er gul, ved kun du selvfølgelig! Tak for et inspirerende digt, og tak for alle dine værker herinde :-)

Kh Ansu

Jeg læser digtet fra to vinkler, en kærlighed hvor store drømme stille går i opfyldelse... men får også en følelse af, at store drømme svinder i små skridt... til intet.

Hej Ulla
Tænker digtet ikke skal overfortolkes på nogen måde, men bare er der; varm og drømmende i sit sprog. Så kan man lægge i det hvad man vil eller bare nyde det ene stanza efter det andet.
Tak for digtet.
Kh David

Hej Ulla :)
Store drømme skal vel forvandles til skridt for at kunne nås?
Men ja kærlighed er ofte kilde til meget gråd.
Tak for ordene.

D

Hej Ulla.
Hvor er det da bare et fint og smukt digt, jeg kan læse det flere gange og stoppe ved hver eneste sætning som strejfer mig som bløde følsomme vinger, og i sin helhed også rammer mig dybt ind. Det er faktisk lidt synd at tolke det, - nogle digte bliver næsten som musik, men jeg føler underst inde det handler om at blive ældre, at slippe de store drømme, og mærke de små skridt som noget godt og givende. Smukt skrevet.

Meget smukt, rytmisk og poetisk!