Fin hverdagsskildring som pludselig bliver noget særligt

Kære Viga,
Du har skrevet en virkelig fin novelle. Der er uendeligt mange lag i den, og jeg bliver helt overrasket over din evne til at "kradse" så behageligt, om man så kan sige. Der er noget på én gang indbydende og frastødende over karakteren, situationer, reaktioner mv. Jeg rammes af mange følelser, når jeg læser, som flittigt afløser hinanden. Noget enormt erotisk og sensuelt, vemodigt, ømt og kærligt, som på én eller anden måde bliver afløst af bitterhed og fordomme, lige når man hyggede sig mest i indlevelsen. Jeg føler med og irriteres på skift over vores hovedperson. Fanget i undertrykte længsler (synes det), at han lever uden at leve, han er stagneret i sit sortsyn, i såvel ansigtsudtryk som tankegange. Alt virker ligegyldigt og meningsløst. Jeg ville gerne blive vred på ham, men det er også umuligt. Jeg har mest ondt af ham (ikke den demente). En lille finte til sidst? Jeg kommer til at tænke (og måske håbe:)), at hun kunne have haft eventyr, han ikke var del af og nu får "en gratis tur" tilbage. Slutteligt (nu blev det jo lidt langt), jeg er virkelig vild med denne novelle: måske har du lyst til at afsløre, hvor du selv er i forhold til karaktererne (hvad var intentionen?). Du er god til "show don't tell".
Bedste hilsner Leonhard

Hej Viga,

Rigtig god indledning, hans mistro og forudindtagethed overfor den unge kvinde, der så ender med at hjælpe ham, når bussen slingrer.

Videre til plejehjemmet, hvor hans demente kone bor. Hans ømhed overfor hende er rørende og hendes sygdom beskriver du meget realistisk. Hun pakker, fordi hun mindes alle de dejlige rejser de 2 har haft sammen. Og han beskytter hende ved at tie.

Det må være utrolig hårdt at se det menneske man har elsket gennem et helt liv forsvinde for øjnene af en.

/Helen

Hej Viga
Jeg kan rigtig godt lide din tekst . Jeg synes det fungerer med den indre dialog, og Adam Holm son pejlepunkt og det der binder historien sammen. Tak for ordene fra Ulla

Hej Viga.
Det er så fint skrevet. Jeg får lyst til at høre mere. Den dér følelse af begær, er så fængslende, og det er (for mig i hvertfald) dét der giver mig lyst til at høre mere om, hvad der kommer til at ske med fortællerens forestillingen om den nydelige Holm.
Vokser det til mere? Hvad tænker han, hvis han overhovedet tænker noget? - Det er så fint, at jeg ikke ved det.
Godt skrevet.

Hej Viva
Jeg er vild med måden at at kommunikere via indre dialog på. Teksten er meget levende og meget ægte. Godt skrevet.
Formatmæssigt starter den med en meget sort blok. Hvis du starter på en ny linje lidt oftere bliver det nemmere at overskue og nemmere at læse.
Ser frem til at se mere fra din hand uanset om det er på dansk eller på engelsk :-)
Hanne

Hej Viva,
Jeg må erklære min store respekt for denne tekst. Du skriver sådan meget umiddelbart, men alligevel mærker man at umiddelbartiteten, om man vil, bliver helt væk i dybe umiddelbare refleksioner. Dejligt, nemt, men alligevel særdeles komplekst.
Dejligt at jeg må læse med.

Hej Viva,
En meget levende tekst, du overvejende skriver som indre dialog og det fungerer rigtig godt synes jeg. Der er ikke så megen alm. dialog, men det gør ikke noget, for du skriver så godt at det ikke bliver kedeligt.
Hvem er den skammelige R mon?
/Helen