I haverne sad vi sammen
dig i din kjole
og med dit mørke hår
for at glemme det svære.
Stunder mættet af dine læber
og din tunge melankoli
dine minder som du delte
og valgte fra.
Forskellene mellem os
kunne udløse orgasmer i mørket
og vores frivolitet
satte et mærke på vores hænder.
Jeg kunne, jeg kunne, jeg kunne
elske med dine fantasier
vores intellektuelle kundskaber
og mørket hvor i vi bevæger os.
Dit ansigt så animeret
og begejstret
over min jordbundenhed
og det som vi tilgav hinanden.