Kære dagbog.

Jeg har i de sidste par dage kæmpet med spillelyst. Trangen til at spille. Jeg var faktisk gået så vidt, at jeg havde hævet 500 kr. og var på vej ned på den lokale spillehal. Jeg vidste godt det var dumt... Jeg vidste også godt at jeg ville have svært ved at se mig selv i spejlet igen efterfølgende. Hvordan kunne jeg være det bekendt? De 500 kr. ville hurtigt blive til 2000kr.. og bagefter ville jeg bare prøve at gøre skaden god igen ved at vinde dem tilbage, og skaden ville blive endnu større. Noget i mig havde dog overbevist mig om, at jeg ville vinde... og jeg ville vinde stort. Så der var jeg, med kurs ned mod spillehallen.. kommende familiefar.. ja sikke en! Det vred sig i mig. Hvordan kunne jeg overhovedet overbevise mig selv om, at "det var da det helt rigtige at gøre"? Da jeg ankommer til spillehallen har jeg bogstaveligt talt sved på panden. En enorm kamp af smertefulde tanker og følelser væltede rundt i mig, med en fuld bevidsthed om hvad jeg var ved at gøre, og en indre dæmon som kæmpede for accepten af situationen. Noget var igen ifærd med at transformere mig. Det ville have mig! æde mig rådt... både nutid og fremtid - og tilbage "ingentid" det sorte tomrum imellem nutid, fremtid og fortid - en slags "semitid". Den tid hvor verden går i stå og en handel skal afgøres. En situation skal ske før tiden kan fortsætte. Skæbnen skal lige blive enig med sig selv omkring tingenes gang, lige slå op i tidens bog endnu engang - lige være helt sikker! Da min venstre fod placerer sig på det første trappetrin har jeg kun en livlinie tilbage. Mit syn som sortner i dette øjeblik. Den lille del som dæmonen endnu ikke havde fået overtalt.. Den lille del af mig selv der var tilbage trak mig væk. Jeg mærkede højre fod på fortorvet igen og fortsatte ligeud. Den lille del var nu mig, og jeg kunne i de få sekunder faktisk ikke særlig meget. Jeg var ikke meget værd. Størstedelen af mig sad i spillehallen.. men jeg fortsatte, direkte forbi. Jeg vred mig. Det var jo nu! en oplagt mulighed for at vinde. Men nej!

Jeg vandt over den største spilletrang jeg har haft i meget lang tid.

Skræmmende dog, at jeg nåede at hæve pengene.

Nuvel... De 500 kr. gik til en bowlingetur med en god kammerat og bagefter til en gang mad i byen. Jeg takker den del af mig selv som reddede mig denne dag.