Heller ikke på det punkt var denne morgen anderledes. Jeg har lyst til at slå ham, men bestemmer mig for at tælle langsomt til 10 istedet. Morgenmad i stilhed, som sædvanlig. . Jeg mærker jeg en hånd på min pande, som rokker mig blidt, og hvisker, at alt er ok. Senere på aftenen plejer deres diskussioner af blive noget mere fysiske -- hm. . . Til gengæld er jeg ikke altid lige god til mit job. "Ja, jeg husker ikke så godt," svarer jeg høfligt. 'noget for noget'. Det var min tur til at gemme mig og det var om at finde det perfekte gemmested, for Maria er god til gemmeleg. I nat var det en ældre mand med langt gråt skæg. Jeg kan høre, han går rundt nedenunder. Så meget betød det heller ikke. Jacob gloede på resterne af den sydvendte ruinvæg, hvorpå den røde farve næsten var ved at størkne. Vi er i morfar og mormors sommerhus. Men Jacob var ligeglad - selskab var selskab, selvopfunden eller ej. . "Det bliver 550 kr,"siger han lidt surt. Mor vil ikke med mere. Min invitation må være blevet væk i posten. Jeg løfter hovedet og ser på den venlige mand overfor mig. . Hun sagde det var min tur til at gemme mig, og at jeg skulle finde et godt sted denne gang. Og så endelig afsted på arbejde. . Det kan også være lige meget. Denne gang har jeg virkelig givet hende en opgave. . Pludselig syntes han, at hans ben blev til gelé, og før han vidste det, lå han på gulvet. Tilbage til ham. Mor orker intet mere og sidder bare ved sin computer konstant. Dette var hans sidste mulighed for et liv med kærlighed. Nogle gange kommer der en stribe lys ind mellem sprækkerne i plankerne. og en gang imellem kunne han også se dem. Nu skal jeg altså have den mobil. Han lignede næsten Gandalf fra "Ringenes Herre", dog uden det milde blik i øjnene. Eller blive væk fra dem. Langsomt travede den imaginære mand hen til Jacob og en telepatisk stemme ringede: "Du blev advaret" Tilfældigt fik Jacob kigget op på væggen i lysglimtene med de tre blodige ord. Hun hører ikke at jeg råber på hende, heller ikke selvom hun står lige ved siden af dragkisten. Alt er gråt og jeg har glemt hvilken årstid det er. Det har sine fordele. Jeg tør ikke spørge denne overflod af mennesker, hvor Thyra er gået hen. . Jeg ligger stille, holder vejret, når jeg tror hun er tæt på. Bare taget en masse trøjer og tæpper på. Der var ingen andre, der ventede på bussen, selvom himlen var overskyet, og det kunne begynde at regne når som helst. Far er flyttet. Men stemmerne. Ungerne for fuldt blæs, rundt i hele huset og haven. ” ”Okay. Det har det der billige udseende, også selvom der ikke er noget papvin. hukommelsestab. . Men jeg er ikke bange mere. ” ”Nå ja -- jeg har været ude og handle hele dagen, og så havde jeg planlagt at komme herop bagefter. Der var ingen andre på fortovet, faktisk, og heller ikke på det andet fortov. Hun sagde, at hvis prismærket sidder i det tøj jeg har på ud af butikken, så er det ikke mit eget og jeg har ikke betalt det. Mens du børstede tænder, ventede du på, at naboens familie skulle begynde at larme. Men Jacobs tankerække blev afbrudt af en kalden fra kirkegården ikke mere end fem-hundrede meter væk. " "Mor. Eller. Og snart ville alting ikke være så ensomt mere. Og denne morgen var ikke anderledes end så mange andre morgener. Måske var de på ferie? Var de der i går? Jo, det var de da -- du hilste på hende, da du selv tog på arbejde. En natsort sky sejlede henover månen og druknede næsten alt lys i ruinen pånær dét fra hans stavlygte. Så kan jeg selvfølgelig ringe til firmaet og få den igen, hvis altså jeg kan huske, hvor jeg har lagt min telefon. Jeg vender mig på siden og trækker et dynebetræk over mig. Af en eller anden grund kunne han ikke bevæge sig. Jeg prøver forgæves at få øje på Thyra. Nogle gange tror jeg hun smugkigger. "Jacob. Og det var også vigtigt, at systemet kun blev lukket et kvarter i frokostpausen. Jeg vil sove igen. Og så kunne vi også snakke om hvad vi skal gøre med mor, nu hvor hun er kommet hjem fra hospitalet. Jeg døser igen og tænker på morfar og mormor. . "Glemte du det bare lige?" spørger han lidt spydigt. Tid til at samle tankerne. . Hun ryger og har en kæreste, Kenneth. Jeg kan ikke huske om det er en talekonsulent, en hørekonsulent, eller bare en hjælp-mig-med-livet-konsulent. ” ”Nej, vil du nu lige! Det var en spontan ting. Måske. Det er Maria. Han savnede hendes kram og fortrøstningsfulde ord. Vi har det altid sjovt sammen. Jeg smiler ved tanken. Selvom Maria er 3 år ældre end mig, så behandler hun mig som én på hendes alder. Der skulle køres nogle store opdateringer i dag, og det var vigtigt de skete i den rigtige rækkefølge. Jacob kom dinglende og usikkert på benene fra sin siddende stilling og kiggede endnu engang flygtigt på den øjenløse, gråskæggede mand i hjørnet. Du skulle jo ikke sidde alene. Lige meget hvor meget lort jeg står i, hjælper hun mig igennem det. Ikke på det punkt i hvert fald. Jeg betaler ham og går ud af butikken, mens jeg spekulerer på, hvad der har gjort ham gnaven - og hvad jeg mon har brugt alle de penge på. . Jeg falder i søvn og vågner ved at nogen kalder. Der stod QUID PRO QUO. knoglefingrene gravede sig ind i Jacobs hud. Faktisk havde han slet ingen øjne. Der var ingen cyklister, ingen bilister, og slet ingen busser. Det sved stadig i hans håndled, hvor den rustne foldekniv havde efterladt dybe, ujævne ridser. . Kim og Hans er i en dyb diskussion ovre i det ene hjørne, halvvejs bag bregnen. "Er der ikke en aldersgrænse for, hvor dum man kan tillade sig at være," mumler han hånligt, mens han bipper mig i nakken. 1-2-3-4-5-6-7-8-9-10. I de korte lysglimt nåede Jacob at kigge op på væggen, som han havde tværet sit blod ud på. For uden sin mor var Jacob alene. Jeg bliver aldrig træt af en film, for det eneste der fortæller mig at jeg har set den før, er coveret på TV-bordet. Men jeg fik kun din svarer. Jeg arbejder for et flyttefirma, og det kan ind imellem godt give problemer, hvis jeg smider modtager adressen væk. Den lille lejlighed bugner af mennesker og truer med at eksplodere. Børste tænder. Støvet hvirvler rundt i strålen, jeg kan næsten røre ved det. Jeg er sulten, men det er ikke så vigtigt. Jeg har en konsulent. Og det var nok der, det for alvor gik op for dig, at noget var galt. "Hva' mener du?" sagde Jacob pludselig og kiggede til siden. Bilen ud af indkørslen. jeg må nok hellere gå ind med det igen, inden jeg glemmer det. Måske er hun blevet skubbet ud i entreen? Jeg kigger efter. Sandsynligvis købt på en tankstation. Og der er hun minsandten. Jeg tror hun savner dem meget. . Jeg fandt mormors gamle dragkiste på loftet, den er fuld af gammelt sengetøj og lugter af støv og træ. Mor siger at morfar og mormor ligger i kister på kirkegården. Jeg ville jo bare overraske dig. . ” ”Jamen Nethe, du er jo lige kommet. Kister af træ ligesom denne. . . ” ”Ja, ved du hvad, er det okay jeg ringer til dig i morgen, og vi snakker om det der?” ”Ja ja. Jeg har lige lagt røret efter en samtale med hende. I et andet hjørne ligger gaver hulter til bulter -- mest rødvin og blomster. Men du var alligevel ikke urolig. ” ”Ja, men jeg vidste jo ikke, at du havde gæster i forvejen. Du behøver ikke gøre undskyldninger. Vi skal være alene, til om lørdagen hvor far kommer tilbage og henter os. De døde for et år siden. Hun siger også at de døde færdes iblandt os. Han hører mig heller ikke. . Stemmerne talte til ham. ” Et hurtigt knus, og så er jeg ude på fortovet. . Så hører jeg min far kalde på mig og Maria. Men hvor er fødselsdagsbarnet? Nu går jeg altså ud i køkkenet og kigger -- med fare for at blive sat til at smøre boller. Som en dyb telepatisk forbindelse, kommunikerede Jacob med dem. . Jeg hører hende råbe til Kenneth at min far nok har hentet mig. ”Thyra, jeg tror jeg går nu. Endelig gik det op for dig, at denne morgen ikke var som alle andre. . Sammen med de bunker af aviser, der aldrig bliver smidt ud, og som altid hænger fast i mine skørter. ” ”Forresten prøvede jeg også at ringe til dig. Var der sendt email ud til alle, om de uregelmæssigheder, der ville blive? Du var dybt i tanker, mens du gik hen ad fortovet, hen til hvor 4A havde stoppested. "Undskyld, men jeg glemte at betale det her, inden jeg gik ud," siger jeg til manden i butikken. Jeg hører hende råbe til mig fra stuen nedenunder, at Kenneth er der, og hun vil smutte og at vi ses i morgen. I det samme begyndte en ugle at tude i det fjerne og stavlygten begyndte at blinke i en hurtig, ujævn takt. Musik og nyheder fra køkkenet, naturligvis med åbne vinduer. Og da det gik op for Jacob, hvad der foregik, hviskede oldingen: "Øje for øje, tand for tand, du skal nu leve i flammernes land" Jacob stivnede, da hans hjerte stoppede og i det samme rakte manden sin benede hånd ud og trykkede Jacobs slappe håndflade. Barbering. Igen. Morfar havde tændt ildstedet og vi havde alle siddet og hygget rundt om. Det eneste jeg er fuldstændig sikker på omkring mig selv er, at jeg ikke kan huske noget. Hoppe i tøjet -- den ene sok havde forputtet sig under sengen. Jeg lider af hukommelsestab. Jeg kan ikke få låget op. Mælk (den havde gemt sig bag juicen), havregryn (pakken var tom, og du noterede, at du skulle huske at købe en ny) og kaffe; og du vidste hvad det næste kvarter skulle gå med: tygge og synke, og tænke over dagen forude. Om det så også kun bliver for at kunne komme til Thyras fester. Alligevel. . Hurtigt brusebad. . Men han havde aldrig praktiseret sort magi før, og da slet ikke nekromantik. " hviskede Jacob. Det var før mor og far blev skilt. Intet er som før mere. Men jeg kan altid ringe til hende. Kim kom forbi med en flaske rødvin, og så skrev han på facebook, at han var her, og så kom Hans og Bibi også herover, og Bibi sendte en sms til Ditte, og . Jeg åbner låget med smedejernsnøglen og kravler ned i den hvorefter jeg stille lukker, og venter på Maria. De ord han havde læst op fra det sammenkrøllede pergamentpapir, lod stadig til at hænge i luften over pentagrammet, der var tegnet med kridt på det mørke gulv. . Men i aften skulle hun komme tilbage. Jeg er hjemme i morgen. Men der kom ikke rigtig noget i dag. Selvom du checkede postkassen, låste døren og rettede på dørmåtten, var du næsten på pinden allerede. . Men heller ikke her har hun gemt sig. Han var IKKE en hallucination?! "En sjæl for en sjæl", hviskede knokkelmanden. Jeps, det er rigtigt. De somre vi har besøgt dem her på alle årstider. Han havde ikke taget sine piller i en uge nu, og han omfavnede den nyfundne frihed. Der stod tre ord med hans blod lige pludselig. Jeg kan ikke huske hvornår det opstod, ej heller hvordan