Fyldepennen, 10 år

Fyldepennen har i sin efterhånden 10 års lange levetid vokset sig stor og omfangsrig. Mange funktioner har set dagens lys i løbet af de mange år, mens mange andre også er forsvundet igen i forbindelse med den løbende optimering af Fyldepennen. Med at væld af muligheder både for forfattere og litteraturinteresserede kan det være svært at danne sig det helt store overblik lige med det samme, og for garvede brugere kan det være svært at følge alle de nye tiltag som løbende tilføjes på Fyldepennen. Du kan på disse sider finde hjælp og gode råd til brugen af flere af områderne på Fyldepennen.

Lær mere om de forskellige funktioner - klik på emnerne

Forslagskasse

Vi sætter stor pris på forslag til forbedringer af Fyldepennen. Ligger du inde med nogle interessante og gode ideer som kunne passe godt ind i konceptet på Fyldepennen så er vi altså meget interesseret i at høre fra dig. Vi udvider jævnligt på Fyldepennen og mange af de funktioner du ser på Fyldepennen er blevet foreslået at brugere. Du finder vores forslagskasse her.

En aforisme er et som regel kort udtryk, der på en overraskende måde udtrykker en tanke eller erfaring, for eksempel ved hjælp af en modsætning eller et billedligt udtryk - fx "Af skade bliver man klog". Gruk er en særlig type af digte, typisk korte visdomssentenser på rim med en rem af humor. Opfundet af Piet Hein i 1930'erne. Han skrev mange tusinde indtil sin død i 1996. Nogle har set ordet som en sammentrækning af "grin" og "suk", men han mente selv, at han havde grebet ordet ud af luften.

Blandede tekster er alle de tekster, som ikke rigtig passer ind i en af de eksisterende kategorier på Fyldepennen. Det er med andre ord alt muligt blandet mellem himmel og jord. Kategoriens formål er at kunne publicere tekster som falder lidt udenfor alle andre kategorier, dog er der alligevel grænser for hvilke tekster der kan publiceres. Vi publicerer fx ikke afhandlinger eller artikler af mere journalistisk art - tekster til publicering på Fyldepennen skal have relevans af forfattermæssig karakter.

Digte er ordkunst, også kaldet knækprosa. Digte er ord som er sat sammen ud fra primært æstetiske valg for at formidle en følelse eller en holdning eller en fortælling. Digtes virkemidler kan blandt andet være rim, halvrim, bogstavrim, rytme, uventede eller usædvanlige ord, fx metaforer eller kenninger, gentagelser og omkvæd, ord brugt i en overraskende sammenhæng eller lydefterlignende ord. Længere digte kan deles op i strofer og vers.

Ofte skelnes der mellem "erotisk" og "pornografisk", men det er aldrig lykkedes at opnå enighed om en klar definition af forskellen på de to begreber. At noget er "erotisk" vil sige, at det opleves som seksuelt ophidsende, eksempelvis i forbindelse med forspillet til sex, bland andet kærtegn, tiltale og skjulte opfordringer, herunder flirt (bevidst eller ubevidst). Under Fyldepennens erotiske noveller tillades hverken børnesex, dyresex eller anden form for stærkt udpinslet porno. En underliggende historie er et krav i en erotisk novelle.

Essay betyder at forsøge eller at prøve sig frem. Et essay er en kort personlig fremstilling/afhandling/filosoferen af/om et emne, helst uden en konklusion til sidst. Indholdsmæssigt ligger et essay meget tæt på den danske artikelgenre kronikken. Måden hvorpå man skriver et essay er ved at man tager udgangspunkt i fx en problematik som man så kredser om. Genren er ikke 100% subjektiv. Man må gerne være amatør i emnet. Et essay vil ikke først og fremmest oplyse eller overbevise, men dele tanker om en given sammenhæng. Ligger rimelig tæt op af avisens klummer.

Eventyret er i sandhed den genre, hvor alt kan ske. Ordet eventyr betyder oprindeligt en spændende oplevelse (som det engelske ord adventure). Men nutildags kommer vi i højere grad til at tænke på den litterære genre, når vi hører ordet eventyr. Eventyret er en fiktiv tekst som næsten altid ender lykkeligt, og er oftest også temmelig forudsigeligt. Der er visse træk, som næsten altid går igen i både folke- og kunsteventyr. De kendteste træk er vel nok indledningen "Der var engang..." og afslutningen "...og de levede lykkeligt til deres dages ende." En fabel er en fortælling, ofte satirisk og moraliserende, med dyr som hovedpersoner. Planter eller ting anvendes også i enkelte fabler som hovedpersoner. De er meget karakteristisk - selvom det er dyr, planter eller ting - udstillinger af menneskelige dårskaber.

Fantasy er en fiktionsgenre, der beskæftiger sig med at skabe en alternativ verden, oftest med en tilstedeværelse af magi, fabelvæsner eller andre overnaturlige elementer - og foregår typisk på jorden i et univers hvor alt kan ske. Den nok mest berømte alternative verden er J.R.R. Tolkiens univers Arda, hvor blandt andet Ringenes Herre foregår. Der er adskellige former for fantasy, fx high, low, heroic, urban, science, dark fantasy blandt mange flere. Fantasy er der, hvor alle kan blive til alt eller intet, og stedet, hvor man hives ind og ikke slippes, før fortællingen er færdig.

Alle tekster i den filosofiske genre publiceres. Du går måske og funderer over hvordan verden er skruet sammen eller hvordan den er opstået, hvorfor en humlebi kan flyve, selvom det rent fysisk ikke burde være muligt, hvilken funktion vi mennesker udgør på kloden og så videre.

Emnerne valgfrie, men skal selvfølgelig omhandle noget som 3-8 årige kan forstå. Det kunne eksempelvis være fødselsdage, søskende, kæledyr, ferier med far og mor, barnets første dag i børnehave/skole og så videre. Længden på historierne kan variere meget. Er det en lang historie, kan du eventuelt dele den, men bedst er det, at historierne er afsluttet.

Har du en helt almidelig hobbyinteresse, som du gerne vil dele med os andre? Det kan være alt mellem himmel og jord. Alt lige fra servietfoldning, akvarelmaling, papirklip, hækling, gipsafstøbninger, porcelænsdukker til hvordan man bygger huler i træer. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad vi mennesker har af interesser - og netop DIN hobby kan måske være med til at inspirere andre.

En klumme var oprindeligt en betegnelse for en side eller en spalte i en trykt bog eller avis - jf. latin (sprog): columna (søjle). I dag bruges udtrykket mest om en fast, tilbagevendende kommentar i en avis, oftest skrevet af den samme journalist eller forfatter – benævnt en klummeskribent. En af de mere kendte, fiktive klummeskribenter er Carrie Bradshaw fra tv-serien Sex & the City. Klummen kan indeholde alt lige fra parforhold, højtider, traditioner, børn, følelser, nutidens unge, den nye mobiltelefonkultur og så videre. Det er kun fantasien der sætter grænser for hvad klummen kan indeholde.

Kortprosa er en skønlitterær genre (lige som eksempelvis romanen, digtet og novellen). Kortprosa kan defineres ved blandt andet at den er meget kort (typisk mindre end 8-900 ord på Fyldepennen), der anvendes ofte showing (show, don't tell) i stedet for fortælling, den fremstår ofte gådefuld, øjebliksfikseret og slutningen er ofte uafsluttet. Desuden foregår den inden for et begrænset stykke tid, typisk som et øjebliksbillede - altså ikke over flere dage. Et godt råd når man skriver kortprosa; fat dig i korthed og vær specifik.

En livshistorie er en beretning om vigtige begivenheder i en persons liv, fx oplevelser, hændelser, alt lige fra glæde til sorg og til tider også tragiske hændelser. Til forskel fra den objektivt beskrivende biografi er en livshistorie en subjektiv fortolkning. Det kan være personens egen, tilbageskuende fortolkning af, hvad der var formende for vedkommendes karakter. Eller det kan være andres fremhævelse af en sammenhængende skæbne, som har ligget bag personens tilværelse, dens valg, dens fejl og dens gode gerninger.

Novelle betegner en kortere episk fortælling, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og ofte har en iøjnefaldende slutning. Den omhandler gerne selve vendepunktet i karakterernes liv (i opposition til fx romanen der både kan omhandle tiden før og efter), og der er typisk få personer. Desuden foregår den inden for et begrænset stykke tid. En novelle skrives derudover enten i 1. person (jeg) eller 3. person (han, hun). Typisk mere end 8-900 ord på Fyldepennen.

Noveller skrevet enten til børn og unge under 17 år eller skrevet af dem selv. Novelle (italiensk novella: nyhed) betegner en kortere episk fortælling, der normalt beskriver et enkelt handlingsforløb eller situation og ofte har en iøjnefaldende slutning. Den omhandler gerne selve vendepunktet i karakterernes liv (i opposition til fx romanen der både kan omhandle tiden før og efter), og der er typisk få personer. Desuden foregår den inden for et begrænset stykke tid. En novelle skrives derudover enten i 1. person (jeg) eller 3. person (han, hun).

Rejseoplevelser er beretninger fra rejser rundt om i verden - lige fra ferieophold i naboens baghave til (måske) mere eksotiske steder. Alt i alt gælder det om, at have en ferieoplevelse, som man ønsker at dele med andre.

Et rim er en gentagelse af identiske eller lignende lyde i to eller flere forskellige ord og anvendes ofte i poesi og sange. Et vers er en kort afsluttet del af en tekst, oftest poesi. Vers kommer af latin "versus", som betyder "vending". Forvirrende nok kan vers betegne to forskellige ting i et digt. Den oprindelige betydning er "linje", men i daglig tale bruges betegnelsen vers oftere om det, der i fagsprog hedder en strofe, nemlig et afsnit bestående af et antal tekstlinjer – almindeligvis 4-8, men det kan være helt ned til en linje og meget langt op. Et digt (eller en sang) indeholder sædvanligvis flere vers (strofer). Normalt skrives vers med meget kortere linjer end prosa.

En roman er en længere, digtet prosafortælling som gerne udgives som egen bog. Som regel skildrer romanen menneskers liv og skæbne i en række handlingsforløb over længere tid, oftest med en gennemgående hovedperson. Vægten kan variere fra ydre begivenheder og miljøskildringer til at koncentreres om det sjælelige og karakterudviklingen. Lige fra begyndelsen har forskellige forfattere eksperimenteret med formen på romanen, og der findes derfor ingen faste regler for hvordan en roman skal se ud. Nogle typiske træk er dog at romanen er i inddelt i kapitler, har en eller flere hovedpersoner, beretter en opdigtet historie og har en definitiv afslutning.

Sjove, finurlige eller måske direkte pinlige hændelser - ja, du har måske engang hældt sovs ned i skødet på din kommende svigermor, eller du har måske snakket med en person, som i virkeligheden var en helt anden, end du troede. Små personlige beretninger fra dit liv, som du synes at andre skal læse - og husk nu at der skal være lidt til smilebåndet.

Ansøgning om forfatterprofil

For at få dine tekster publiceret under tekstområdet er det et krav at du har en forfatterprofil - ikke at forveksle med en fyldepenprofil, som er til skriveøvelser, debat, skrive/kommentere dagbog, chat, spil og meget mere.

For at få oprettet en forfatterprofil sender du en e-mail til redaktionen@fyldepennen.dk med en præsentationstekst, omhandlende dig selv, på mellem 500 og 1500 anslag/tegn - samt fuldt navn og adresse. Medsend gerne et vellignende billede af dig selv vedhæftet som JPG. Samtidig skal du indsende mindst én af dine tekster - og husk altid at oplyse titel på teksten samt kategori.

Forfatternavn Dit forfatternavn skal enten være dit eget for- og efternavn eller et pseudonym ligeledes bestående af et for- og efternavn. Chatnavne som fx Miss Hulla godkendes ikke, ej heller forkortelser eller volapyk. Forfatternavn må ikke kunne forveksles med et almindeligt kendis navn eller på anden måde kunne forveksles med varemærker. Du kan ikke få publiceret en tekst som anonym - eller i en anden persons navn. Påfør altid dit forfatternavn ved enhver senere henvendelse - selvfølgelig altid sammen med fuldt navn og adresse. Læs også både "Indsendelse af tekster" og "Tekstformatering" før du indsender!

Tjekliste Husk at overholde kravet til længden af din præsentationstekst Husk at opgive navn- og adresseoplysninger Læs både "Indsendelse af tekster" og "Indhold og formatering" før du indsender! Husk at vedhæfte mindst én tekst sammen med din forfatteransøgning

Kommentargivning

At give en kommentar til en tekst noget alle forfattere sætter stor pris på. Samtidig er det lærerigt for dig selv. Kommentarerne giver mulighed for at finde ud af, hvad andre mener og synes om det skrevne. For mange er det samtidig eneste mulighed for at få deres tekster vurderet, og netop fordi det er så vigtigt og en god inspirationskilde for forfatterne, bør du skrive en kommentar hvis du har noget på hjerte - også selvom du bare godt kan lide teksten.

Kom godt igang

Den bedste måde at gøre opmærksom på dig selv og dine tekster er ved at give kommentarer til andre tekster på Fyldepennen. Du vil opleve at du selv hurtigere modtager kommentarer til dine egne tekster, når du begynder at kommentere jævnligt.

Kommentaroversigt

Give kommentarer En god måde hvorpå man kan levere konstruktiv kritik er ved at opbygge kommentaren startende med ros, dernæst ris og til sidst igen ros. Selvom du støder ind i forfattere som ikke er gode til at modtage kritik, så træder du sjældent nogle over tæerne med denne metode. Vær altid venlig i din tone når du skriver kommentarer. Det er ikke altid at forfatteren kender dig, og derfor kan hårde ord hurtigt blive misforstået. Brug også gerne kladdefunktionen til gennemlæsning af din kommentar inden du sender den - tænk på hvordan andre vil læse kommentaren.

Modtage kommentarer Når du selv modtager kommentarer til dine tekster, så er det fristende at besvare disse direkte under din egen tekst. Men undlad venligst denne procedure; i de fleste tilfælde vil din kommentar ikke blive læst af den bruger du henvender dig til. Kommentarfunktionen er først og fremmest målrettet kritikgivning og generel ris/ros fra andre brugere til dine tekster. Benyt i stedet Fyldepennens interne brevfunktion som netop er velegnet til videre kommunikation forfattere imellem.

Aktivitetsindikator Nedenstående aktivitetsindikator benyttes til vise forfatteraktivitet på Fyldepennen. Formlen bagved er udarbejdet med udgangspunkt i parametre som fx sidste adgang på forfatterstatistik, publicering af tekster, kommentarer - både det at give og modtage kommentarer - samt lidt flere blandede parametre som centrerer sig om kommentarer. Formlen er selvfølgelig styret af tid og rum, og er således en løbende indikator som kan ændre sig for alle forfattere.

Betalæsning

Værktøjet til betalæsning er nyeste tiltag på Fyldepennen. I sin enkelthed går det ud på som forfatter at kunne hjælpe andre forfattere. Betalæsning betyder helt basalt det at få læst sin tekst før den endeligt offentliggøres - en gennemlæsning som også involverer korrekturlæsning samt forbedringsforslag. Denne form for korrekturlæsning er efterhånden et meget udbredt begreb hos mange garvede forfattere på Fyldepennen.

Kom godt igang

Du aftaler på forhånd med andre brugere at du har tekster som du ønsker betalæst. Du tilføjer brugerne på din venneliste, og når du opretter dit betalæsningsprojekt kan du vælge pågældende brugere som skal have adgang til projektet.

Fortsæt til betalæsningsværktøjet

Brugerstyring Opret et projekt som enten du kun selv har adgang til - eller tilføj op til 3 andre brugere på Fyldepennen som kan betalæse dit projekt.

Rich Text Format Med nyttige formaterings-muligheder såsom at indsætte forskellige farvekoder lettes overblikket i forbindelse med korrekturlæsningen.

Notifikationer Du modtager automatiske notifikationer via e-mail når der er nye betalæste versioner eller nye kommentarer i forbindelse med projektet.

Kommentarsystem Kommentarfunktionen kan benyttes til at diskutere forskellige aspekter til betalæsningen - fx overordnede ideer eller forslag som ikke kan skrives midt i teksten.

Versionsstyring Gem løbende versioner af din betalæsning med tidsstempler og versionsnumre, enten som en privat kladde eller som en ny version.

Intet besvær Nemt, overskueligt og slut med dokumentudveksling via e-mail eller USB-drev. Værktøjet kan spare dig for en masse besvær og tid.

Skriveøvelser

Ved at deltage aktivt i skriveøvelserne på Fyldepennen kan du måske forbedre dine skrivefærdigheder endnu mere ved hjælp at små skriveøvelser. Kommentar- og karaktergivning kan endvidere også være en god øvelse, hvis du føler dig knap så velbevandret på de punkter. Selvfølgelig skal det først og fremmest være sjovt og spændende at deltage, men kommentarer og karakterer er vigtige elementer i skriveøvelserne.

Kom godt igang

Den bedste måde at gøre opmærksom på dig selv og dine egne besvarelser til skriveøvelser er ved at give kommentarer til andre besvarelser. Du vil opleve at du selv hurtigere modtager kommentarer, når du begynder at kommentere jævnligt.

Skriveøvelser

Karakterbog Det er en god ide at give karaterer til skriveøvelsebesvarelserne. Det giver god øvelse i at bedømme tekster. Det er muligt at give karakterer til besvarelser uden også at kommentere. Den nemmeste måde at give karakterer på, er ved at klikke på hver skriveøvelse på oversigten, hvorved alle besvarelser under pågældende skriveøvelse kan læses og karaktergives i et samlet overblik.

Give kommentarer En god måde hvorpå man kan levere konstruktiv kritik er ved at opbygge kommentaren startende med ros, dernæst ris og til sidst igen ros. Selvom du støder ind i forfattere som ikke er gode til at modtage kritik, så træder du sjældent nogle over tæerne med denne metode. Du bør ikke holde dig tilbage af frygt for at være kritisk - så længe du skriver venligt og samtidig husker at fremhæve gode dele af teksten. Det er en del af øvelsen.

Modtage kommentarer Når du selv modtager kommentarer til dine tekster, så kan du benytte Fyldepennens interne brevfunktion til at komme i kontakt med kommentargiver. En anden god måde at kvittere for kommentaren på er ved at give en kommentar tilbage til kommentargiver. Fx ved at se om brugeren selv har besvarelser til skriveøvelser. Måske har brugeren også en forfatterprofil som du kan gå på opdagelse i.

Dagbogsskrivning

Når du ikke helt har modet til at springe ud som forfatter, så er dagbøgerne på Fyldepennen lige præcis det du har brug for. Her kan du en afslappet tone skrive om dit liv, din hverdag, hvad du tænker, opture og nedture, kærligheden, jobbet, familien - alt hvad der rør sig i hverdagen og du er velkommen til at skrive flere gange om dagen. Du behøver ikke tænke så meget på grammatiske fejl og korrekturlæsning.

Under dagbøgerne er der nogle rimelige og fastlagte retningslinjer for hvad du kan skrive om, og dette er for at skelne de forskellige områder på Fyldepennen fra hinanden.


Dagbøger

Venneliste Det er ikke altid at du ønsker at alle detaljer om dit liv skal være offentligt tilgængeligt for alle brugere af Fyldepennen. Dette kan vennelisterne hjælpe dig med. Vennelisterne på Fyldepennen kan benyttes til at styre hvilke brugere du ønsker skal have adgang til dine dagbogsskriverier. Du kan løbende justere denne liste og andre brugere kan ikke se hvem du har tilmeldt. Skriver du kun til vennelisten er du generelt ikke omfattet af retningslinjerne på Fyldepennen i forbindelse med dagbøgerne.

Kommentarer Andre brugere der læser dine dagbogsindlæg kan frit vælge at skrive en kommentar til dig. Dette er en god måde at få tilbagemeldinger omkring forskellige aspekter, og du vælger helt selv om du vil besvare. Kommentarerne modtager du i form af interne breve og du kan derfor trygt og roligt besvare henvendelser på helt privat basis. Dette er også en god måde at komme i kontakt med andre brugere.

Retningslinjer Når du begynder at skrive dagbog skal du være opmærksom på at overholde retningslinjerne. Det er ikke meningen at dagbøgerne skal være en blanding af alle de andre områder på Fyldepennen, fx debatter, kommentarer, breve, digte, noveller med videre og derfor er det vigtigt at du læser og overholder retningslinjerne. Generelt set skal dagbøgerne omhandle dit liv nu og her. Hvad har du foretaget dig? Hvordan gik din dag? Har du det godt?

Interne breve

Under brevfunktionen på Fyldepennen modtager du fødselsdagshilsner, kommentarer til din dagbog og generelle henvendelser fra andre brugere. Fx i forbindelse med at du har givet en kommentar til en tekst, så kan du regne med at de fleste forfattere skriver et brev til dig som tak for kommentaren. Dette gør sig også gældende for skriveøvelserne.

Kom godt igang

For at skrive et nyt brev til en bruger skal du først klikke på brugerens navn, således at du navigerer ind på denne brugers fyldepenprofil. Dette kan du gøre mange steder fra, fx via onlineliste, under debatter, skriveøvelser eller ved kommentaroversigterne. Eller via profilsøgningen i venstre menu.

Oversigt over dine breve

Organisering af breve Selvfølgelig har du også mulighed for at slette breve som du ikke ønsker at have liggende og fylde. Du kan faktisk slette eller flytte mange breve på én gang ved at benytte afkrydsningerne i brevoversigten.

Brevfoldere Brevfoldere kan benyttes til organisering af alle dine vigtige breve, når de begynder at vokse dig over hovedet. Det er kun breve i din indbakke som kan flyttes ud i brevfoldere. Altså breve du har modtaget, ikke breve du har afsendt.

Brevindikator Husk at holde øje med om du har fået nye breve. Når du er logget ind på din fyldepenprofil, så kan i venstre hjørne i toppen altid se om du har fået nye breve. Indikatoren opdateres løbende, også selv du læser tekster.

Debatter

Debatterne på Fyldepennen centrerer sig om forfatterskab, bøger, forlag, noveller, digte, romaner, udgivelser, det danske sprog m.v. - men der er selvfølgelig mulighed for at debattere bredt inden for andre kategorier, fx selvudvikling, livskvalitet, religion, politik, samfund, familie, parforhold, kæledyr, helbred, resjer, opskrifter, haven eller blot lidt sjov i hyggekrogen.


Forumoversigt / Seneste aktive debatemner / Seneste debatindlæg

Debatteknik Det er en god ide at holde lidt øje med debatterne inden du selv kaster dig ud i det. Derved lærer du de forskellige former for teknikker, som kan benyttes på debatterne. Vigtige detaljer er henvisninger til andre indlæg (fx #3), samt citat-funktionen som gør det nemt at overskue hvem du henvender dig til, og hvornår dit eget indlæg starter og slutter.

Anbefalinger Når du benytter debatterne så anbefales det så vidt muligt at underbygge eventuelle argumenter med fakta, at ignorere personlige angreb eller fornærmelser og kontakte redaktionen i stedet, at skelne mellem hvad folk rent faktisk skriver/mener og hvad du tror de skriver/mener - du kan læse flere anbefalinger under vores retningslinjer.

Reklame Formålet med Fyldepennen er ikke at agere reklamesøjle, hverken i forbindelse med debatterne eller helt generelt via profilsystemerne på resten af Fyldepennen. Inden du giver dig kast med debatterne så skal du være bekendt med retningslinjerne. Det er den enkelte brugers ansvar at være bekendt med retningslinjernes udformning.

Skrivekonkurrencer

Alle brugere på Fyldepennen kan ansøge om at starte oplæg til ny skrivekonkurrence. Brugeren foreslår tidsfrister og krav til konkurrencedeltagelse, som herefter godkendes af redaktionen. Brugeren forpligter sig til at besvare eventuelle spørgsmål i forbindelse med konkurrencen, typisk via dertil oprettet debatindlæg. Typisk vil der forud for oplæg være debatter omkring udformningen af den næste konkurrence, således at alle forfattere på Fyldepennen har indflydelse på konkurrencernes emner.


Konkurrenceoversigt

Tidligere vindere "Det tynde forhæng" Mikala Rosenkilde Novellekonkurrence Storm 2009 "Vindviserne" Christian Goldbeck Kontrafaktisk skrivekonkurrence 08/09 "Legetøj" Mikala Rosenkilde Science fiction-konkurrence 2008 "Vi tæller stjernerne" Kristian Larsen Sommereventyr 2007

Kommentarer Kommentargivning til deltagende tekster i konkurrencerne er ikke et krav. Men det er god praksis i forbindelse med konkurrencerne. Dog er det ikke enten eller - man kan sagtens vælge at kommentere udvalgte tekster. For hovedparten af deltagere drejer konkurrencerne sig også om at give kommentarer.

Forudsætninger For at deltage i skrivekonkurrencer er det et krav at du har en forfatterprofil. Sørg for at ansøge om forfatterprofil i god tid inden deadline, og vedlæg som udgangspunkt andre tekster end din konkurrencetekst. Der kan kun indsendes et bidrag pr. deltager.

Profiler på Fyldepennen

Der er 2 forskellige profilsystemer på Fyldepennen. Dette er for at kunne tilgodese de brugere, der fx ønsker at være anonyme i deres dagbog, men modsat ønsker at have en forfatterprofil og publicere tekster i eget navn. Det er dog ikke nødvendligt at oprette både en fyldepenprofil og en forfatterprofil. Du kan nedenfor læse forskellen mellem de to profiler.

Kom godt igang

Ønsker du at få oprettet en forfatterprofil, så skal du sende en ansøgning til redaktionen. Ønsker du at oprette en fyldepenprofil, så kan du gøre det helt selv via denne side.

Fyldepenprofil Med en fyldepenprofil har du mulighed for at skrive interne breve til andre brugere, skrive dagbog, chatte, debattere, besvare skriveøvelser, betalæse, spille spil, sælge brugte bøger, benytte favoritlister, vedligeholde venneliste, kommentere tekster og skriveøvelser - og meget andet. Fyldepenprofilen kan ikke benyttes til at få publiceret tekster på Fyldepennen. Dertil skal du ansøge om en forfatterprofil.

Forfatterprofil Med en forfatterprofil får du mulighed for at få publiceret dine tekster på Fyldepennen, så andre besøgende kan læse og kommentere på dine skriverier. Tekster publiceres under tekstområdet og din forfatterprofil bliver tilgængelig under forfatterhjørnet. Følg venligst nøje vores vejledninger til ansøgning om forfatterprofil, generel tekstformatering samt indsendelse af tekster.

Sammenkobling Hvis du har både fyldepenprofil og forfatterprofil, så kan du automatisk få link mellem profilerne. Således kan andre brugere nemt finde frem til dine egne tekster via din fyldepenprofil. Det eneste du skal gøre er at logge ind på både din fyldepenprofil og din forfatterprofil, hvorved en ekstra guide aktiveres under din fyldepenprofil.

Forslagskasse

Vi sætter stor pris på forslag til forbedringer af Fyldepennen. Ligger du inde med nogle interessante og gode ideer som kunne passe godt ind i konceptet på Fyldepennen så er vi altså meget interesseret i at høre fra dig. Vi udvider jævnligt på Fyldepennen og mange af de funktioner du ser på Fyldepennen er blevet foreslået at brugere.

Brugernavn:
Kodeord:
Dit/dine forslag: