Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
11 år siden
Hvordan?
Halina Abram...
6 år siden
håb
Halina Abram...
6 år siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
7 år siden
Hjemkomst
Hanna Fink (...
9 år siden
Et liv i en retning...
Patrick Bolv...
10 år siden
Resume af projekt SØNDAGS...
Martin Micha...
4 år siden
Dyssocial og Narcissistis...
Ida H. Celan...
11 år siden
Jeg skrev en tekst jeg sk...
Regitze Møbi...
9 år siden
Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
8 år siden
Et skridt nærmere
Liza Abildsk...
9 år siden
Mystisk tilbageblik
kaotiskkaos
6 år siden
Fødselsdagsweekend.
Michala Esch...
16 år siden
Ensom og hvad så?
Josephine Lø...
9 år siden
Min beskrivelse på livet
Shawn Cee (J...
8 år siden
Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
6 år siden
godmorgen og godnat
Simone Reinh...
1 år siden
life's hard, it's harder ...
Julie Vester...
10 år siden
Hundetyven.
Regitze Møbi...
10 år siden
Fra jam til pølsefest
Martin Micha...
4 år siden
Sidder midt i et kapitel af den roman, der gerne snart skal være færdig. Har fået skrevet ti linier og er gået i stå - igen. Jeg har ellers alle brikkerne. Mener jeg da - og flere i tilgift, forstået på den måde, at hvis Brik A er sand i historien, så er brik B løgn, en umulighed eller i det mindste underlig *g*
En af de gode ting ved at skrive er, at man kan vække de døde til live og slette handlinger, som gør personer delvist usympatiske. man kan gå 30 år tilbage i tiden og få en person til at træffe et andet valg - bare man ikke har udgivet/publiseret det.
Sådan er virkeligheden ikke. Sket er sket og usket er ofte for sent. Kun erindringerne er tilbage.
I dag var til bisættelse. Som jeg skrev i forrige udgave af min dagbog er Lucas`s mor død, så vi - min bedre halvdel og jeg kørte til byen, hvor denne begivenhed fandt sted. Der var familien samlet foran kirken inclusive Lucas´s datter og hendes mor. Der var også nogle kollegaer til M. Og vores den ældste dukkede op.
Det var en fin bisættelse i en pænt pyntet kirke. Præstens tale var i orden.
Orglet bruste og vi pippede lidt med på salmerne. En kusine sang smukt og Lucas holdt en tale, før kisten blev båret ud.
Jeg følte mig som tilskuer, men i talerne var der brikker til løsningen på gåden; hvem var M. egentlig?
Flere af famillierne påstod at de havde hørt en del godt om os. (tak til Lucas for at fremhæve vore bedre sider *g*), men det var nu underligt at være samlet med hans familie - for første gang nogensinde. Har mødt enkelte medlemmer - bl.a mormoderen, der længe har været død; hun var venlig og gav frokost, da Lucas - efter en skovtur - hev os med på besøg :-)
Tankerne strejfede hid og did i dag - til andre dødsfald og til begivenheder i de sidste mange år.
Vi kørte datteren og hendes mor til storbyen og et tog. Vi har kendt moderen siden hun var otte år og det vævede vi jo også lidt omkring. På en måde burde vi nok ikke have skubbet til forbindelsen mellem Lucas og hende, men så havde de jo ikke fået datteren...
Hvad nu hvis...? Nej, man kan ikke ændre fortiden, kun fremtiden - og måske Lucas`s bror skal feriere her en tid? Han har lidt problemer.
Det har Lucas`s katte vist også for nogle af dem er flyttet op på loftet - og lader sig ikke lokke ned, ikke engang ved lyden af en dåse whiskas, der åbnes. Det er vist den nye kat, de ikke kan lide. Har sat vand og mad op til dem. Det kan jo være de lister sig ned og spiser, men jeg tør sgi ikke stole på det. "Dumme" dyr - plejer ellers nok at have "dyretække"
*suk* - og inspirationen ladersig heller ikke lokke frem. Prøvede at gå en lang tur med hunden. frisk luft er jo godt, men rakte altså kun til 10 linier- Nå, nu er jeg tilbage ved begyndelsen af dette "Blad" og kan lige så godt slutte for i dag.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Brikker er publiceret 10/08-2007 19:25 af Pia Hansen.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.