Er vist i virkeligheden pletvist ulykkelig for tiden. Jeg vil gerne gøre det rigtige. Prøve på ikke at være en bangebuks- prøve på at....leve det liv med alle de sindssyge fordele jeg føler, jeg har fået. Jeg bliver paralyseret af mig selv på en eller anden måde. Har tendens til at lægge mig under den store tunge dejlige dyne jeg har og presse lys, luft og liv og alle tanker væk. Bare sove.
Mine valg...eller dem jeg ikke tager. Det er jo også valg. Fravalg. Er jeg bevidst nok om dem. De ting jeg dermed vælger....er jeg tro mod migselv i dem, eller kvæler jeg mig selv i dem.... Kvæler liv og udvikling.
Søster og kæreste bor her igen. Et splitsekund irriteres jeg over, at de har fremlejet, og at jeg ikke kan sige nej. Men jeg elsker den lille familie. Nyder at få lov at være der, når lillen vågner om morgenen. At få lov at se dem kæmpe sammen idag om første gang med sutteflaske. Kæmpe for at få det til at lykkes, så søster kan være en anelse fri engang imellem, så de som par kan lykkes. De er rørende. Jeg græder... Jeg føler mig 1000 år ældre. En ung familieleg blandt mennesker. Jeg er tilbage bag glasset. I blækhuset.
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Være tro mod sig selv er publiceret
16/05-2010 20:37 af
Pletfrit Sind.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.