Ja, det er så mig, overskriften hentyder til. *Hysterisk fnis*
Jeg og en rigtig gode penneven og sparringspartner herinde er enige om, at det er det, vi skal være (eller allerede er). Rockstar forfattere, ordslyngere og mere eller mindre litterært guddommelige. Altså ... hvor svært kan det være? Og så passer det jo helt fint overens med min mangeårige ambition om at få horder af skrigende fans der bygger statuer til min ære (og så iøvrigt lader mig være i fred).

Den seneste måneds tid har så - i yderst diskret format - givet mig en snert af oplevelsen, da den har budt på utallige positive udmeldinger (fra fremmede og forlag) omkring tidligere romaner og efterspørgsler på nye. Not kidding! Der var sågar en 16-årig der ringede for at få skrivetips til Valetas gyserroman-konkurrence.
Helt fantastisk, og jeg ville lyve hvis jeg ikke fik det vildeste kick ud af det, men så igen ... Det er faktisk en lille smule skræmmende at være en rockstar, for man er som bekendt aldrig bedre end sin sidste udgivelse, og jeg er sgu ikke helt sikker på at min nuværende antihelt kan stå for presset. Jeg synes i hvert fald at enten han eller jeg er gået en lille smule i baglås, her hvor jeg - og dette er vildere end noget som helst andet - kun mangler omkring 10 sider til mål.
Men der er vel kun én vej frem: Struktur, disciplin og udholdenhed. Eller ... jeg kunne drikke mig en kæp i øret og skrive slutningen i den tilstand. c",)

Ved sgu ikke hvad jeg egentlig vil sige med det her. Jeg er vist bare ikke så god til at tackle forventninger, så måske skulle jeg lige have luft.

Og på falderebet: En tanke til en af mine største inspirationskilder, der har fødselsdag i dag. Hvem ved? Til næste år lykkes det mig måske at glemme hans fødselsdag?

Mvh
Eddie