endelig hjemme.

Anata wa okotta? -Are you...
Julie Vester...
10 år siden
Hvordan får man dog en sk...
K. S Ytting
8 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
9 år siden
Kære Hr. Rasmussen - Jeg ...
Christian Ba...
9 år siden
Hvad vil du være?
Marie Martin...
10 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
6 år siden
Mails og tårer
Ace Burridge...
11 år siden
Hverdag igen
Michala Esch...
11 år siden
Det her er ikke mit land
Olivia Birch...
9 år siden
Firserdate
Tine Sønder ...
11 år siden
Hurra!
Halina Abram...
6 år siden
14.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Og så er det lige som om min bog falder lidt fra hinanden. Ikke så meget at fysikken i det ikke holder, for det gør den, men den monumentale opgave det efterhånden er blevet at skrive historien ned. Det er ved at gå op for mig at det ikke er et menneskes liv jeg beskriv er. Det er flere mennesker. Jeg har jo ikke taget højde for at et liv taget en livstid at opleve. Jeg har det nogle gange som om jeg bare burde give op. Det er for stor en opgave. Til gengæld kan jeg heller ikke bare skære dele af historien fra. Det ville være en forræderi mod de mennesker de er blevet levende i historien. Alle de mennesker der yder det største offer for den sag de tror dybt og inderligt på. Også selv om det hele bare foregår inde i mit hoved.

Jeg er ikke forfatter. Jeg holder bare af at skrive lidt engang i mellem. Men det her kræver en professionel, tænker jeg. At holde styr på alle de tråde. Alle de ideer jeg har. For hver ide jeg faktisk får skrevet ned, dukker der 1000 nye op. Jeg ved det er et luksusproblem, men på et eller andet tidspunkt må man jo bare stoppe og lade det være det det er.

Det er som at se et barn vokse op, og lige nu er jeg ikke sikker på jeg har hvad der kræves. Men der er vel egentlig kun en måde at finde ud af det på. Det har taget mig mere end 10 år at komme så langt. Jeg håber ikke der går 10 mere, men en ting er sikkert. Det bliver et kæmpe værk (af mangel på bedre udtryk) det var vist ikke løgn med de 4 bøger (læs: afsnit). Puha. Jeg har vist skrevet 20 sider ind til videre, Måske lidt mere. Der er frygtelig langt endnu.
Ved ikke hvor stort det bliver, men hvis det bliver færdigt nogensinde, bliver det rigtig stort. Kan jeg da for fanden ikke gøre noget småt.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget endelig hjemme. er publiceret 08/06-2011 23:36 af Peter Tuxen (plysdyret).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.