Kære Zoobraffe :)

I morges ringede jeg til lægen. Du ved, hun bliver så glad når jeg ringer og bestiller nogle flere. Og siger hun er glad for at jeg tager dem regelmæssigt, det er meget bedre for mig. At hun er glad for jeg fandt ud af at hun havde ret. Jeg er glad for at hun ikke ved jeg har et lager af dem herhjemme. Jeg indløser bare min recept en gang om måneden som jeg skal. Jeg har mindst 30 glas med 100 i hver. Nogle af glassene er ligefrem støvede. Jeg behøver altså ikke de piller, de fylder en hel køkkenskuffe.

Jeg tog bussen ned i byen for at hente dem. Jeg lytter ellers ikke til folks samtaler … nåh nej, jeg har lovet ikke at lyve for dig. Der sad et teenagepar bag mig. Hun blev sur, fordi han ville ud med vennerne om aftenen. Da de skulle af bussen, skreg hun; jeg vil aldrig se dig mere, jeg ville ønske jeg aldrig havde mødt dig. Hun skubbede til ham, da han trådte ud af bussen, han var lige ved at miste balancen, og så trampede hun smækfornærmet i modsat retning.

Nå, men jeg gik i supermarkedet for at købe fire liter cola og en papvin. Og hytteost, jeg har jo lovet mig selv at leve sundt. Der var tilbud, så jeg købte to. Jeg manglede også to pakker mentolcigaretter.

Der var to meget lange køer ved kiosken. Jeg stillede mig bagerst i den ene og ventede. Så kom der er blind mand med førerhund og stok. Han skabte lidt forvirring i de to lange rodede køer side om side. Hunden havde tydeligvis fået fri, da de gik ind i butikken. Til sidst fandt vi ud af det og han kom i række med mig.

Er der kun en kasse åben, spurgte han mig. Næh, de er begge åbne, men det er buskortdag, sagde jeg. Og lottodag, sagde han så. Og så sukkede vi på skrømt. Vores kø rørte sig ikke en centimeter. Hvorfor vælger jeg altid den forkerte kø, sagde kvinden foran mig med et smil. Det skulle jeg også lige til at sige, smilede jeg tilbage.

Hunden kedede sig. Det må også være kedeligt at have frikvarter og så stå og glo foran kiosken i et supermarked. Varmt var det også for den dernede mellem tykke dynefrakker, uldne leggings og store støvler, den gispede mere og mere. Den stod og gloede over mod kasserne, den kunne sikkert lugte både leverpostej, røde bøffer og varme frikadeller. Dårlig middagspause, kan man vist roligt sige.

I den anden kø gik det virkelig hurtigere. Så var det en tyk kvindes tur, hun havde den der udstråling som pædagoger, sosu’ere og sygeplejersker har. Sådan tryg og omsorgsfuld. Jeg synes du skal komme herover foran mig, sagde hun til den blinde mand. Det havde han egentlig ikke lyst til, han trak noget på det. Din hund gisper, den har det så varmt, sagde hun så. Måske var hun også dyresygeplejerske. Han lod sig overtale, det var vel også lidt fristende.

Så begyndte køen bag den omsorgsfulde dame at råbe. En havde det åbenbart også varmt og skreg; kan du ikke høre, hvordan jeg gisper? En anden hørte dårligt, kunne hun også komme foran? Tre indledte en forarget samtale. Hunden lagde sig ned med hele kroppen mod det kolde gulv. Så snusede den til en plet og slikkede den i sig. Manden fik sin lottokupon og sagde et eller andet til hunden. Den rejste sig og gik forrest ud. Den var igen på arbejde og så meget koncentreret ud.

Jeg fik min lottokupon og mine cigaretter. Så slentrede jeg hen mod busserne, jeg gad ikke skynde mig, min var jo kørt uden mig. En mor stod og ruskede sin lille dreng i armen og skreg hysterisk; du kan godt holde op, du får den ikke nu! Drengen var uenig, han var mørkerød i ansigtet og tårerne sprøjtede ud af hans øjne. Han ville have sin chokoladejulekalender NU.

I den næste bus var der rollatortrafikprop. Alle fire damer skulle af ved samme stop. Jeg sværger på, at en af damerne med vilje slog sin rollators forhjul ind på en andens dames skinneben. De skubbede indædt til hinanden for at komme ud først. Jeg filtrede deres rollatorer fra hinanden og gelejdede alle otte ud i tilfældig rækkefølge. Så ræsede damerne om kap. Der er banko på dagcentret, det er noget med den bedste plads, sagde chaufføren til mig inden vi kørte videre.

Da jeg endelig kom hjem, kom jeg i tanker om at jeg havde glemt at hente mine beroligende piller.

:)

PS. Jeg har sendt sms’er til alle jeg kender og bedt dem om at tænke koncentreret på 47, når der er lottoudtrækning. Der er 47 i syv af mine rækker.

PPS. Jeg valgte brønden og hegnet.

PPPS. Jeg elsker dig. Hilsen Zebraffe.