Kære DagBob

Det er jo ikke meget Bob kommer forbi i disse tider, og det skal vi da også være den første til at beklage. Så vi beklager. Meget. Undskyld.

Det er jo sådan fat, at Bob har besluttet sig for at entrere med et af denne verdens mest latterlige folkefærd, nemlig håndværkere, for at komme med ind i det nye århundrede, og få sig et badeværelse i lejligheden. Den slags er dels meget praktisk, men også meget brugt i moderne hjem, så sådan et ville Bob da også have. Der skulle bare lige væltes nogle vægge, bygges en ny, blændes en dør, rives et køkken ned, sættes nyt op, skiftes et gulv, fuldspartles nogle vægge, sættes nye radiatorer op, laves ny strøm....småting i virkeligheden.

Til dette formål hyrede Bob en håndværker, herefter blot refereret til som Den Absolut Mest Talentløse Snotnæsede Storfuskende Narrøv (eller for nemhed skyld: DAMTSSN), et eventyr der ikke gik helt efter planen. DAMTSSN startede ombygningen i august 2006, og 3 måneder og 300.000 stinkende sorte kroner senere besluttede han sig for, at nu gad han ikke det mere, så han efterlod Bob med en række uløste opgaver, og dem han havde løst, skulle for en stor dels vedkommende laves om, fordi kvaliteten var himmelråbende ringe. Så kunne man jo tro, at dette blot var en enkelt uheldig oplevelse, men nej. Tro mod Bobs manglende held, har tiden siden November 06 været en lang stjerneparade af latterlige, uduelige, fordrukne amatører, alle ude af stand til at holde en simpel aftale. På nær en, en personlig bekendt, har samtlige håndværkere skuffet, og det er håndværkere fra alle brancher der kunne tænkes at skulle til at renovere en lejlighed.

Det går over Bobs ellers ufattelige fatteevne, at danske håndværkere vedvarende kan leve af at være så gennemført utilregnelige. Stod det til Bob, skulle de alle en tur over knæet og have nogle smæk. Derefter skulle de lære værdien i at holde aftaler, gøre jobbet færdigt, og levere et stykke arbejde de kunne være bekendt. Et par eksempler fra Bobs rædselsbyggeri:

Alt...og her menes ALT, er skævt
Soklerne i køkkenet er nogle steder vendt forkert, så der er flot udsigt til råt træværk, frem for det forventede hvide.
Bordpladerne i køkkenet er ikke lige høje i samlingerne
Flere steder har man målt forkert, og derfor savet i køkkenskabene hvor der ikke skulle saves
Tager Bob et langt bad går strømmen. Som regel kan den slås til igen dagen efter, blot ikke i det seneste tilfælde, så nu er Bobs badeværelse koldere end Mt. Everest Base Camp (og der var fandeme koldt)
Nye radiatorer sat op. Vendt forkert, rør vendt forkert så de siger sjove lyde, sat så tæt på væggen, at de ikke kan luftes ud, rør sat op så en blind dreng i en børnehaveklasse kunne have gjort det bedre
Nå ja...og så er det bare stadig ikke færdigt. Indtil for 1 uge siden var der tykt lag af byggestøv alle steder i lejligheden, et lag støv der har holdt Bob fra at have det meste af garderoben herhjemme de sidste 6 måneder. DET er en anelse besværligt, skulle Bob hilse fra ForfængelighedsBob og sige. Ikke noget imod at være uden bad OG toilet, i ca. 2 måneder dog.

Nå, men udover at være plaget af DAMTSSN og ligesindede plattenslagere, har Bob brugt tid på at være i Nepal og erkende at han blot fryser mere end andre folk når det er koldt.
Bobs stort anlagte udstyrsliste floppede bravt da den skulle stå sin mandomsprøve i det benhårde terræn på, og omkring, Mt. Everest i Nepal.
Det startede ellers nok så fint. Kathmandu var lige omkring 25 grader, og der kunne Bob faktisk godt holde varmen, men efterhånden som Bob kom op i bjergene, begyndte den rædselsfulde sandhed at gå op for ham. Bob er kuldskær. Så er det sagt, og vi snakker ellers ikke yderligere om det. Nogensinde. Ever. Men Bob ejer nu en MEGET dyr sovepose som bestemt må siges at have en fabrikationsfejl, for i -16 grader, hvor Bob havde forventet at ligge dejligt behageligt i soveposen (Vi sov jo naturligvis i telt, det gør man jo når det er så koldt!?!), der lå Bob søvnløs i store dele af natten, og frøs sin stakkels lille bagdel i laser, mens hans kammerater, med præcis den samme dyre sovepose, sov dejligt, og ligefrem muntrede sig med at fortælle vidt og bredt om hvor varmt de havde det om natten....møgsvin!!!

Turen var ellers alle rysteturene værd. Det er helt utroligt smukt bygget derhenne, med alle de der bjerge, og sne og ting, og om natten har de den absolut klareste stjernehimmel man kan forestille sig. Hvordan Bob så kunne vide det? Jooo...altså uden at ville gå for meget i detaljer, kan Bob da godt afsløre, at den første dags rejsemave i Kathmandu, ikke skulle blive den sidste. Bob fik, som en form for ekstra bonus, en hel nat i -9 graders kulde, hvor han kunne løbe spidsrod mellem hans eget telt, og toiletteltet (simpelt....man graver et hul i jorden, smækker et telt op over det, og vupti...der er toilettet. Ikke lækkert, men billigt), kun iført sit aller inderste lag af undertøj.
Undervejs, på trods af at være døden nær af tynd mave, fik Bob nydt udsigten til en fuldstændig ubeskrivelig stjernehimmel, og Himalayas snedækkede bjergtoppe i måneskin. Det var så smukt, at man jo nærmest ikke kunne undgå at blive forelsket. Så det gjorde Bob.

Turen til Nepal var en 23 dages trekkingtur i bjergene, næppe et sted Bob ville regne med at en smuk single pige ville tage hen, men det var vist lidt forkert regnet, for allerede i lufthavnen bemærkede Bob hende. Høj, slank, lyshåret og virkelig virkelig pæn, selvom hun jo godt nok var noget højere end Bob, og dermed ikke umiddelbart udgjorde en romantisk risiko. Det skulle dog ændre sig på vej op ad bjerget, for her viste det sig, at Bob og den unge sympatiske kvinde, herefter blot kaldet "sygeplejersken", gik vældigt fint i spænd, så de dannede en smukt syngende bagtrop, og som dagene gik, blev de mere og mere glade for hinanden. Romantikken blomstrede, til trods for at man altså ikke går alt for meget i bad på sådan en tur. To gange blev det vist til på turen op, hvilket må siges at være lidt under vanlig standard, selv for MagelighedsBob. Men Bob tæppebombede Sygeplejersken med kærlighedsserenader i en sådan grad, at hun til sidst blev blød i de lange ben, måtte give efter, og indrømme at ham den lille skaldede mand var meget sød....på deres egen måde. Det hjalp nok også, at man ofte bliver lidt konfus i højderne, og Bob lokkede med slik når vi kom hjem :-D

Nu er vi så kommet hjem, og har i skrivende stund været her i 4 måneder, og selvom Sygeplejersken bor i Århus, er både højere og smukkere end Bob, og har en klart mere lækker sofa, så er hun heldigvis stadigvæk Bobs kæreste, og dermed nærmer Bob sig et stadie i hans liv, hvor han med bæven i stemmen (eller rysten på tastaturet), kan konstatere at han nu nærmest er voksen:

Nyt kæmpelån til lejlighed - Meget voksent
Seriøst forhold til kæreste - Meget voksent
Nye møbler, og næsten færdig lejlighed - også ret voksent

.....og det er faktisk meget rart :-)

Bob