Iiiih! Har gået rundt med en knude i maven hele dagen over det med min Jakob-bil... Sagde heller ikke et ord til nogen om det, af frygt for at begynde at tude... igen!
Men da Benjamins mor kom måtte jeg jo ligesom tage hul på det (det er jo Benjamins far, der lissom ordnede ham sidst, og som måske er interesseret i at overtage ham hvis han er for dyr for mig at rede). Ingen tårer heldigvis! PUHA! Havde ellers været nervøs for at det ville gå galt :/
Iiih! Altså...
Men han vil kigge på listen over ting der skal udbedres, og give mig et svar en af dagene...
Så jeg må ruste mig med tålmodighed...
Ved ikke hvad jeg håber på... Jeg vil helt klart slå til, hvis han kan reddes indenfor rimlige penge, men jeg ved jo også godt at så står jeg der igen snart med nye ting der skal ordnes, og jeg bliver igen kastet ud i at et virvar af følelser omkring at beholde ham eller.... SUK!!

Og i aften skal jeg så sørme til motionsboksning for første gang siden en gang midt i februar... Det bliver nok hårdt. Men har simpelt hen ikke haft tid til det... Glæder mig lidt til at slå på noget igen. Det er en fantastisk følelse bare at stå og hamre løs på den sandsæk...