For lige at følge op på sidste tekst, så nåede Bo at komme næsten med det samme (i hvert fald før vi var begyndt på noget spændende), så det var ok... Og alt så naturligvis fint ud med ham den lille :)

Tirsdag aften valgte Helene så lige at tage trappen i fald fra øverste trin...
Jeg sad med Lille-bebsen, og talte i telefon med min mor, da jeg hører noget falde ned ad trappen. Tænker først at hun har tabt et eller andet deroppefra... Men det bliver ligesom ved i lidt for lang tid, og da jeg så hører at alt også pludselig bliver væltet ned fra vindueskarmen på trappen, siger jeg med panik i stemmen til min mor at jeg ringer tilbage senere, smider telefonen fra mig, og løber med baby på armen ud i entreen for at se hvad der sker...
Heldigvis havde Bo stået derude, og grebet hende inden hendes hovede ramte gulvet. Men hele vejen ned ad vores 12-trins trappe med sving på og det hele... Hun havde slået sin hånd of sin fod på vej ned, ellers var hun i fin stand, men havde Bo ikke stået der, så havde hovedet været det næste...
Men trods alt påstyret og en stortudende Helene, sov Lille-bebs faktisk videre som om intet var hændt.
Det er jo både et plus og et minus ved december... At få dem op om morgenen er hurtigt og effektivt, fordi de skal nå at se julekalender til morgenmaden... Men det var også det, der gjorde at Helene havde så travlt, da hun var på vej op med tandbørsten efter hun havde fået børstet tænder, at hun ikke kunne nå at holde balancen på den glatte trappe...
Da hun var faldet til ro igen, og vi alle sad inde i stuen parat til at se julekalender, tænkte jeg at jeg hellere måtte ringe til mine forældre, der nok var ved at gå ud af dere gode skind, af bekymring...
Helene ville selv ringe og sige det, og kommer lige til at græde lidt igen :(
Men det var da heldigt, at der ikke skete mere ved det!

Onsdag skulle vi så have Lille-manden op og hørescreenes, og kørte så lige et smut forbi min børnehave på vejen hjem... Bare for lige at vise frem :)
Og børnene skulle så hjem til Daniel onsdag aften...
Daniel der så siden jeg sidst så ham mandag morgen havde været indlagt fordi han ovenpå en slem omgang svineinfluenza var blevet opdaget med et levertal på 4000!!! Havde været helt ude af den i de par dage, fordi ingen rigtig vidste hvad det var... Og 4000 er altså højt! Det kunne være leverbetændelse, men han ventede på svar fra nogle flere prøver. Men leverbetændelse smitter... Og børnene havde været hjemme hos ham hele weekenden... Så ud over at jeg naturligvis var bekymret for Daniel, begyndte jeg pludselig også at nekymre mig for Lucas og Helene...
Og hvad med Lille-bebesen? Eller hvis jeg også blev syg?
Men heldigvis for netdoktor.dk, jeg fik jo lige slået de tre mest almindelige (i Danmark) former for leverbetændelse op, og det virkede ikke så kritisk som først frygtet. Og det smitter ikke så let endda. Og små børn bliver slet ikke ramt (de definerede ikke lige hvad de mente med små børn, så jeg var stadig lidt oppe på mærkerne på Lucas og Helenes vegne).
Men han var frisk og udskrevet onsdag, og smittede slet ikke mere... Og hele deres hus derhjemme var blevet grundigt rengjort...

Vil smutte for nu... Der er én der snart bliver sulten :)