Kære alle sammen. Jeg har allerede fået flere breve, hvor er det dejligt. I dag har jeg overvundet mig selv, iført mig havehandsker og revet ukrudt op på en hel terasse. Akompagneret af fuglefløjt og i en dejlig stille fugtig duftende atmosfære. En skade bygger rede i toppen af valnøddetræet og skovduerne kurrer i læhegnet. Nu er min samvittighed ren til at skrive, væve og læse, hvilket udgør de beskæftigelser, jeg allerhelst vil bade mig i. Solen kan lokke mig udenfor, men så skal det ikke blæse overhovedet. Det eneste problem jeg har med det, er at alle mine interesser sker siddende og jeg SKAL også motionere, så jeg må ud to halve timer om dagen og gå og cykle, for nu får jeg ikke den gående og stående motion, jeg havde, mens jeg underviste, altid stående eller gående på lange gange trapper og gårdvagter.Så op af stolen! Jeg fandt et godt citat, hør engang: Du skal aldrig prøve på at lære en gris at synge. Du spilder din tid og du irriterer grisen!!!
Og et andet: Træk ikke i hesten, når den springer. Det gør man altså tit. Det hele handler om at give sig tid og ikke forlange det umulige. Men hvor sker det alligevel tit, at man gør det.
Vrede er et sundhedstegn. At tabe er en prøve på ens karakter. Jeg er lidt vild med den slags, og jeg samler dem på små kartotekskort. Så maler jeg med akvarel og farveblyanter på dem og sætter dem i en kasse. Jeg har 300 nu, og er man sur en dag, kan man hurtigt vende stemningen ved at sætte sig til at læse en stak af dem. Intet er tilfældigt. Knus fra eventyr