12 år siden

Så fik jeg hilst på Falck for første gang

Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
9 år siden
Fødselsdagsgave
Hanna Fink (...
5 år siden
Er kreativt værksteder me...
Simone Reinh...
1 år, 2 måneder siden
Romanprojekt, kunst, bog ...
Shirley Anke...
11 år siden
Så blev det gjort.
Ace Burridge...
10 år siden
Vi væver jo bare
spinosi
8 år siden
Surkål
Vina Frank (...
4 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
9 år siden
Byerne
Tine Sønder ...
11 år siden
Mere tid. Mere alt.
Anja Lind An...
10 år siden
Svampe.
Ruth Christe...
7 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
10 år siden
Planlagde festival til la...
Carsten Cede...
9 år siden
8 års fødselsdag.
Peter
11 år siden
Den gamle gartner
Peter
9 år siden
Det første palindrom-år
Olivia Birch...
9 år siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
7 år siden
Åh den vrede, den vrede!
Bastian
11 år siden
Holistisk eksistentialism...
Ansu Orheim ...
2 måneder, 11 dage siden
Storskrald
Hanna Fink (...
7 år siden
Messingmænd og mirakelkur...
Marlene Gran...
12 år siden
Det har længe været meningen at jeg og kæresten skulle i en klatrepark i skoven. Vejret havde intilvidere været for dårligt, men i dag skulle det være. Vi kom af sted, blev instrueret og kom igang med introbanen, da mit højre knæ gik af led ved en forhindring og låste benet og mig i en meget underlig stilling. Det store problem var at hvis jeg gjorde ret meget med benet, så gik det i kramper - imens det var gået af led. Det gør pænt nas kan jeg fortælle. Så hellere almindelige kramper. Før har jeg selv fået knæet på plads, men muligvis på grund af at jeg var højt oppe og midt på en forhindring, var det svært om ikke umuligt. Så der blev ringet efter Falck og de kom også.. jeg vil gætte på en 40 minutter efter opkaldet, hvor det efterhånden værkede i resten af kroppen, af at forsøge at sidde på en måde der ikke udløste flere krampeanfald.

Faktisk var jeg lidt i tvivl om hvad de kunne hjælpe mig med - jeg skulle ikke have NOGEN til at røre mit ben eller forsøge at flytte mig. De er trods alt "kun" almindelige mennesker - så (ikke) kan hjælpe med omtrent det samme som alle de andre også meget venlige mennesker der stod og spurgte hvad de kunne gøre for mig. Svaret var i store træk ingen ting - muligvis skulle jeg have bedt dem om at stoppe med at komme med forslag som "en kop vand" ect. da det var træls. Min kæreste fik lov til at hjælpe lidt med at støtte mit ben. Men han havde det heller ikke godt med at blive tvunget til at stå stille i samme position hele tiden. Og jeg snappede af ham pga. smerterne.

Da redderne så kommer, forgår det mere omkring mig, end med mig. Lidt træls at den ene redder tager fat i mit ben ret hurtigt - på trods af at jeg beder ham om at lade være. Derved får han det til at gå i krampe og bare tanken lige nu får det til at gippe i mig. Det gør altså NAS!!
Nå, men jeg vil meget gerne styre selv - og tror egentlig også at jeg er bedre til at hjælpe mig end de er. Så jeg beder om min bedste idé - noget smertestillende. De nævner lattergas og JUHUU for det.
Da mit ben allerede er i kramper, så synes jeg at det tager sin tid før de får det hentet. Det første de beder mig om er at holde masken selv. Men jeg har ikke nogen hænder ledige - den ene forsøger at støtte mit ben, men anden bruger jeg til at holde balancen og stillingen - for ikke at forværre det. I starten sidder masken ikke ordentligt - men da den gør og det rigtig begynder at hjælpe og snurre rundt for mig, slapper benet af - ikke flere kramper og knæskallen kommer på plads som ingen ting.

Hvor pokker kan jeg investere i lattergas til hjemmebrug? Det skal ligge lige ved siden af mine panodiler og mit plaster til en anden gang. SUPER effektivt. Love it.
Har dog et lidt had/kærlighedsforhold til de reddere. De kom med løsningen - men også med lidt for meget business-attitude som satte gang i de kramper jeg indtil da næsten havde holdt i skak.
LYT dog til folk - det er MIT ben.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Så fik jeg hilst på Falck for første gang er publiceret 31/07-2011 19:17 af Suree Lio (Løvinde).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.