Efter hyggelig kaffe på sengen og med et hurtigt blik ud i haven, ser jeg der er rimfrost på grønsværen.
Kæresten kører hjem og jeg får arbejdstøjet på, hanker op i min pibepose og går ud i haven under en skøn himmel.
Slår græsenplænen sikkert for sidste gang i år. River lidt blade sammen. Skærer min duftranke ned, det stativ den vokser over er knækket og den smukke sammenflettet krone må lade livet. Den kommer igen, trøster jeg mig selv.
I forventning om, at safterne har trukket sig tilbage i det store birketræ, sætter jeg stige op og klatrer mod toppen. En asymetrisk kæmpegren skal af, så der kan komme lys til den terasse jeg har anlagt gennem sommeren, kan få noget mere lys. Jeg har tov om livet, sikkerhed frem for alt, jeg er heller ikke så abeagtig mere, lidt mere træg og lidt mere nervøs for højderne. Kæmpen falder med et suk og mit øjemål holdt stik, den faldt lige der jeg ønskede uden at slå eller skade andre af havens vækster. Og mit snit var perfekt og rent. Smører tjære på såret.
Mørket sænker sig og jeg tænder er et havebål. Sætter ild til piben, nyder bålets knitren, den kolde eftermiddag, min veltilfredshed over dagens indsats. Renser stammen for løvgrene, nu er der godt birkebrænde til brændeovnen. Tager et smukt stykke fra, det kan blive en smuk skulptur, når det engang er blevet tørt.
Hold da op hvor var det en god søndag. Hårdt fysisk arbejde og mentalt afslappende.
Sover godt nu i nat.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.