Lucifer var her igen i dag. Det var også ham, der ringede på døren fredag morgen, hvor jeg vågnede med tømmermænd fra helvede. Jeg døbte ham da Lucifer. Han er sådan en lille undseelig mand, som altid står der vissent og lidt skæv i hoften, og holder den rædselsfulde ringeklokke inde alt for længe. Men han er ukuelig. Jeg forsøgte med utilslørede og tenderende til uhøflige vink med en vognstang, at sige, det passer mig ikke nu! Men den aldrende og gråhårede Lucifer lader bare som om de finere nuancer ikke trænger igennem hans gebrokne polske accent. Han træder ind, mens han stædigt snakker ind over mine indvendelser. Han slæber med fødderne og tager bittesmå skridt som gamle mennesker gør. Han gør mig så edderspændt rasende indeni. I fredags havde vi en aftale om, at han kunne komme ind og fikse tyverialarmen. Jeg havde bare i min vildeste fantasi ikke forestillet mig, at jeg skulle ligge som kvæstet og dunkende drivtømmer i min seng. Han fiksede, regerede og borede i køkkenet. Jeg stod modvilligt op og sneg mig ud i badet, ivrig for at komme væk, især, da jeg ikke kunne komme ud i køkkenet og få noget mad. Lørdag formiddag fortalte roomie mig så, at han stadig ikke havde været færdig, da hun var kommet hjem ved 15 tiden. Lørdag til middag var han der så igen. Lige som man havde troet, at man kunne kick back and relaxe. Og så igen i dag, han spørger efter roomie hver gang. Han føler sig uvelkommen, når det er mig der åbner. Og det er også meningen!.

Det er alligevel noget håbløst juks, han har gang i. Han har selv konstrueret en tyverialarm, som signalerer med høj sirene, hvis nogen forsøger at åbne vinduet. Det er en forfærdelig konstruktion. Han har også formået at brænde et hul i køkkenbordet og et i gulvet med en loddekolbe undervejs. Det er klart, at eventuelle muligheder for tyveri skal bekæmpes ved ophængning af hjemmebiksede brandfælder. Polsk logik. Der er jo ikke engang noget nogen kan stjæle andet end et par computere. Alt andet er det arveste hippilort, og jeg ville kun være taknemmelig, hvis nogen gad befri mit åsyn for alt det øjebæ, som er stuvet sammen i denne lejlighed. Gad vide om forsikringen dækker, hvis hele hytten brænder ned om ørerne på os pga. en kortslutning i hans umage lille anordning. Men nu er han altså endelig færdig med skidtet, og nu håber jeg, at man kan få fred for ham og hans insisterende respektløse indtrængen på udlejet domæne.