Hilton, held og når nogen skal dø..

Tanker om vægge med udsmy...
Olivia Birch...
9 år siden
Så er det nu
Josephine Lø...
9 år siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
7 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
5 år siden
Et liv i en retning...
Patrick Bolv...
10 år siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
11 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
7 år siden
I will never understand b...
MysteriousGi...
11 år siden
Under konstruktion
David Hansen...
2 måneder, 1 dag siden
Min datters smukke sang
Ace Burridge...
11 år siden
starten på noget.
Liza Abildsk...
9 år siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
9 år siden
Skraldenyt
Hanna Fink (...
7 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
6 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
16 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
Sæsonpræget spisevaner 24...
Anna Gammelg...
1 år, 8 måneder siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
12 år siden
Morgenstemning og ord
Kathi12
10 år siden
Hvor skal vi hen?
Liza Abildsk...
9 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
9 år siden
Jeg ligger lige og smådrømmer, og føler mig heldig..
Det handler om Teak.. Drømte en masse situationer igennem i nat, som vi var været i, sammen.

Dengang han kyssede mig i silende regnvejr, trykket op af gitteret til Tivoli..
Dengang han konfronterede mig, og bekendtgjorde at han elsker mig, i et af Københavns skumle kvarterer..
Dengang han for ganske kort tid siden vækkede mig midt om natten, fordi jeg skulle se de atmosfæriske skyer - som var vildt flotte i øvrigt..
Dengang han kom hjem med en hundefløjte til mig, i lyserød..

Og så er der de andre gange.. Når han får dårlig samvittighed over ikke at hjælpe nok til.. Øjs, og de krammere der falder af til mig på den konto. Åh!

Det' skønt! Han sang en lille sang for mig igår, om jeg ville følges med ham ned af livets lange landevej - selvfølgelig med instruks om hvad der så skulle synges tilbage igen.. Jeg blev lidt rørt.. Meget..

Og forleden, blev jeg kamp sur.. Gnaven over at han ikke giver en større hånd med.. Så ALT fik en tur derhjemme.. Støv, edderkopperne, skidtet på gulvet og opvasken. Væk med det hele.. Fik en større omfavnelse da han kom hjem - han indrømmede at det var blevet for meget til at han kunne overskue det, så han var rigtig glad for at jeg havde gjort det..

Han lå og mente forsigtigt at det måske var meget godt at jeg tog til London et par dage så jeg kunne komme tilbage og være glad igen.. Måtte forklare ham, at jeg ikke var sur på ham som sådan, bare frustreret over ikke at få hjælpen.. Derudover er der jo pt intet i vejen for at jeg ikke skulle kunne gøre det selv - der er tid nok..

Han holdt mig tæt, resten af natten.. Åh, altså!

Tænk at det kunne blive så godt, efter alt det skidte vi har været igennem..

Derudover, skal parthesten aflives endda om ganske kort tid. Det bliver pakket ind i skader og andre undskyldninger der desværre ikke helt har hold i virkeligheden eller andres opfattelse, men hvad gør man, når ejeren har besluttet sig? Ham var i stalden forleden, med foder til hesten, og han gik ikke engang forbi boksen og kiggede til sin hest..! Som med mig på ryggen går en fantastisk dressur i øvrigt, og som med ejerens datter går og falder på halen.. Hm..! Sådan kan man synes at tingene er uretfærdige.. Jeg kommer til at mangle ham, helt sikkert.. Det hyggeligt, det der hesteri! Uden har jeg.....ingenting..?

Må se om jeg ikke kan finde glæde ved at løbe igen, og måske komme tilbage i fitness-centeret.. Beslutningen afhænger helt sikkert af hvad der sker når jeg starter i skole igen - muligheden for ny semi-part har allerede meldt sig, men ingen ved hvor fast det bliver., eller om det bliver..

Jeg har så meget på hjerte, et hjerte der bobler og sprudler (på et rent metaforisk plan), det er dog ganske svært at sætte ord og beskrivelser på. Har en ide om a beskrivelsen skal være lang og fyldstgørende, men det lykkedes ikke rigtig. Jeg er vidt bare gammeldags glad i låget..

Hmm.. I øvrigt,. Vi er indlogeret på et handicap-værelse.. Hvad er chancen lige for det? Jeg er på ingen måde tilfreds.. Og veninden er bare utilfreds med at toilettet er lidt højt.. Argh! Handicap er mit JOB, og jeg er på "ferie".. Kunne være fræk nok til at gå ned i receptionen og spørge dem hvordan i al verden vi dog er endt her.. Suk..!

Vågnede kl tyve over fem, kunne ikke sove mere, der er gået en time, og jeg er HELT klar til at stå op..

Derfor prøver jeg alligevel lige om ikke jeg kan sove lidt mere.. Kunne jo være heldig..

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hilton, held og når nogen skal dø.. er publiceret 16/06-2012 07:33 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.