Kære Dagbog

Hvad med det indre..?
Det spørgsmål stiller jeg ofte mig selv.
I Danmark i dag tæller ens udseende utrolig meget især hos unge. Hvis du ikke er lige så tynd som de kendte, man ser i bladene eller som de "populære" i skolen. Er du bare ikke god nok. Man skal ikke tro, man er noget, hvis man er lidt større eller kraftigere bygget. Jeg synes, det er for dårligt, at der er så mange unge, der føler sig udenfor, fordi de ikke lige har den tyndeste krop eller model udseendet. Unge bliver presset af medierne til at se tynde ud. Hvis man for eksempel ser fjernsynsprogrammer som Top Model, kan man se og høre dommerne sige til en utrolig smuk og pænt bygget pige, at hun er nød til at tabe sig, hvis hun vil være model. Jeg synes, det er skrækkeligt. Hvad begynder unge piger, der sidder og ser programmet så ikke at tænke. De føler garanteret også, at de er nød til at tabe sig, og der er der mange, der tænker at den letteste udvej er at begynde og sulte sig.

Jeg så et program forleden om spiseforstyrrelser. Der var der en 12 årig pige, der havde anoreksi. Hun var 12 år!!. Hvordan kan en pige på 12 år have en spiseforstyrrelse. Det er jo ikke noget piger i så ung en alder skal tænke på. Hun sagde bl.a., at hun havde en veninde der gerne ville tabe sig, så hun følte hun var nød til at blive tyndere og ikke tage på, for at være et forbillede for denne pige. Piger på 12 år skal ikke være forbilleder. De skal være børn, der bare er som børn er. Det kan man bare ikke rigtig være i Danmark mere. Lige gyldig hvilken alder vi er i, skal vi være tynde.

Mange unge piger går og drømmer om at få anoreksi, fordi de simpelthen synes, det er en sej sygdom. Hvordan er det sket, at man synes, det er sejt at leve af en gulerod og et glas vand og være så tynd at man knap nok kan gå? Jeg forstår det ikke. De snakker med deres veninder om det og laver aftaler om, at de ikke må spise noget. Nogle holder ikke til det, mens med andre bliver det bare værre og værre. Og der begynder de at få stemmen inden i hovedet. En stemme der siger, at de er svage, hvis de spiser. Det er bare sådan, at mennesket er lavet til at skulle have mad, for at få energi.

Jeg begynder at tænke, hvad så med det indre. Det er åbenbart ikke nok at være den rareste person, hvis man ikke er tynd. Så er det lige meget, hvis en person er tynd, men er virkelig ondskabsfuld. Det er hende, der får alt opmærksomheden.

Hilsen
Katrine