11 år siden

Verdens smukkeste foto

Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
5 år siden
En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
14 år siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
10 år siden
Advarselsbokse og hulahop...
Victoria Wan...
8 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
9 år siden
I'm not perfect and I kno...
MysteriousGi...
11 år siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
8 år siden
Bryllup1 - Og så så man l...
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Man kan nok ikke give mød...
Ace Burridge...
11 år siden
Skøre drømme og sovende f...
David Hansen...
2 måneder, 14 dage siden
Kindfede og røvfuld!
Racuelle Hei...
9 år siden
den første dag år 2013
bondeven
11 år siden
Et lille lys i mørket
Gittepigen
11 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
4 år siden
Nye chili
Kenny Raun (...
10 år siden
1-09
Halina Abram...
6 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
10 år siden
Årsdag
Mikala Rosen...
11 år siden
Bogfinke
Peter
9 år siden
Boxning
Ida Hansen (...
6 år siden
Inspiration eller fjolled...
Kellany Bram...
11 år siden
Gennem et slør af rubinrø...
Olivia Birch...
9 år siden
Svampe.
Ruth Christe...
7 år siden
Life could be simple...
Michala Esch...
6 år siden
Tvivl.
ceciliemarie
12 år siden
Sig appelsin - Kasper Lun...
Kasper Lund ...
8 år siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
9 år siden
Da jeg blev student
Olivia Birch...
8 år siden
Tab og vind med samme sin...
Michala Esch...
16 år siden
Skulpturer blev færdige
Poul Brasch ...
11 år siden
Selektiv skriveblokering
Olivia Birch...
9 år siden
Sidder her kl 03.45 efter en lang dag.

Jeg har for engangs skyld åbnet en flaske iskold hvidvin.

Sidder og nyder de iskolde dråber. Ryger en enkelt cigaret og puster ud. Det er en fantastisk god vin.

Den var oprindeligt købt ind til en anden begivenhed. En anden tid , en anden person.
Desværre kom denne person aldrig. Havde derfor gemt til en "god" begivenhed.
Til der var noget at glæde sig over. Det er der nu.

Har siddet de sidste dage og gjort klar til et foto shoot ,jeg skal have med en lokal rockgruppe, der skal have udgivet en CD.

Opgaven har været spændende. Havde møde med dem mandag og det er nogle fine gutter, med nogle spændende ideer.

Altså en sjov opgave.

Mine tanker vandrer tilbage til alle de billeder jeg har taget igennem tiden.
Jeg er egentlig ikke fotograf, mere billedmager. Jeg kan visualisere ting og få dem ned på papir eller andet medie. Give dem "følelse", "udtryk" eller "karakter" . Det være sig tegning, maling eller foto.
Tænkte på hvor meget jeg elskede det.

Helt fra dengang jeg tegnede med blyant på papir, til mine første billeder med et gammeldags spejlreflekskamera. Alle de skøre, sjove og smukke billeder jeg havde taget og alle de sjove oplevelser jeg havde fået ud af det.

Jeg har lavet billeder af forskellig slags, i forskellige medier og jeg ved med sikkerhed at de har gjort nogen glade, forundret og rørt andre, måske endda i sidste ende gjort en lille forskel for enkelte.
Det er jeg naturligvis både glad for og stolt over.
Det er jo også en måde at viderebringe følelse og kærlighed.

For der er kærlighed i hvert eneste billede jeg har taget . Der er en lille del af min sjæl i hver af dem og den giver jeg videre til en anden.

Men uanset hvor mange billeder jeg får tegnet eller taget i mit liv er der et billede jeg aldrig får taget , et billede der i min verden overgår alle billeder.

Det fantastiske ved netop det billede er, at selvom det ikke er dårligt, bestemt ikke, det er nærmest ret godt, så er det teknisk ikke fremragende, men det har noget, indeholder noget, som ingen andre billeder jeg før har set, nemlig ægte kærlighed.

Det ultimative udtryk for ægte uforfalsket kærlighed.

Jeg fandt det engang for år tilbage i en skuffe hjemme hos mine forældre.

Det var kort tid efter min fars død. Dagen efter vi havde ført ham til graven.
Jeg var i gang med at rode en af de der skuffer igennem, som så mange mennesker har med blandede foto.
Den her skuffe var bare lidt anderledes end dem man normalt ser.

Det var billeder som min far havde taget dengang han var i start tyverne. Billeder taget af en mand der lige var startet for alvor som fotograf.
Reklamefotograf.

I blandt sort hvide billeder af utallige, for lang tid siden glemte og udgåede produkter, dukker der et billede frem af en meget ung og utrolig smuk nøgen kvinde, liggende mageligt på et tæppe, kiggende op på fotografen.

Aldrig havde jeg set et så intenst udtryk i øjnene på en kvinde før. Det brændte nærmest igennem billedet. Nær været var helt fantastisk og tog næsten pusten fra mig.

Det har helt utroligt brændende.

Jeg tog det til side og gik til min mor og spurgte hende : "Kvinden på det her billede hvem er hun ?"

Jeg kunne se hende kigge på billedet og lige der, igennem alle de tårer hun havde grædt, kunne jeg se et lille glimt af skønhed og et lille smil kom frem på hendes læber.

Hun svarede : "Jamen det er da mig. Det er det første billede din far tog af mig, dengang jeg var model for Estee Lauder. Det var den dag jeg så din far for den første gang, det var den dag jeg var klar over at DET her var manden i mit liv."
Jeg kan huske at jeg tænkte, at jeg burde være blevet ubekvem ved, at få at vide, at det var et billede af min egen mor nøgen, jeg havde været så fascineret af.

Men i stedet føltes øjeblikket så intens og billedet endnu mere smukt end nogensinde, at jeg slet ikke havde det på den måde. Tværtimod gik der en strøm igennem mig. Bevidstheden om at det her var noget helt specielt.
Det her var simpelthen et foto af det øjeblik det opstår .
Øjeblikket over alle øjeblikke.

Jeg gav min mor et knus og lagde forsigtigt billedet tilbage i bunken og opgav at gøre mere ved sorteringen.

Jeg har aldrig set det siden, har heller ikke spurgt efter det .

Men mindet om det har aldrig forladt mig. Jeg har siden hen aldrig set et billede der bare kom i nærheden af det. For mig var det det mest ultimative billede der nogensinde er taget.

Jeg kan kun håbe jeg en dag står i samme situation, at kunne tage et billede af en kvinde , lige det øjeblik det går op for hende, at jeg er mandens i hendes liv.
Det ville være det ene billede der ville kunne være større.
Men hvis dette ikke sker.

Vil jeg ,når min mor en dag forlader denne jord , finde billedet frem igen.
Ramme det ind, hænge det på væggen og jeg ville være i besiddelse af verdens smukkeste foto.

Et foto af den ægte uforfalskede kærlighed, i det sekund den opstår.

Men inden da, skal jeg lige have taget nogle billeder af en rockgruppe.

Det er nu heller ikke det værste i livet.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Verdens smukkeste foto er publiceret 29/11-2012 12:09 af Ace Burridge (Ace63).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.