10 år siden

Neon Noir

Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
6 år siden
Pink banko med Racuelle
Racuelle Hei...
9 år siden
Kaos tur hjem...
Anastasia
12 år siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
11 år siden
Overgreb avler altså ikke...
Ansu Orheim ...
27 dage siden
Hej, jeg elsker dig
Ansu Orheim ...
2 måneder, 9 dage siden
15.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Lus og små ligkister
Regitze Møbi...
10 år siden
Gensynsglædens pris - 08....
Anna Gammelg...
1 år, 8 måneder siden
Der findes 10 forskellige slags mennesker. Dem, der forstår det binære talsystem, og dem, der ikke gør. Fødselsdag. Endnu et år ældre - stopper det aldrig? Det skulle være en form for særlig dag, men er i virkeligheden bare en række af nuller og ét-taller. Data føjet til data. Matematik.

Der er ikke sket noget specielt i dag. Overhovedet. Ingenting. Jo, jeg har fået en masse hilsener på Facebook og SMS. Jo tak. Fint nok. Og så var jeg på café med Bobben, Luna og Den Sure Bålpædagog dukkede også op. Det var hyggeligt. Men pludselig gik det i sort for mig. Fuldstændig. Neon-noir. Jeg kan ikke helt finde ud af, hvad der triggede det. Det var bare en brønd, der åbnede sig og sugede mig ned af i mig selv. Blev helt stille, de andre lagde mærke til det, og forsøgte at muntre mig lidt op. Jeg holdt det inde til jeg var ude på cyklen, men så skvulpede brønden over i takt med, at jeg trådte i pedalerne på en Istedgade, som allerede var pjasket til af vand fra oven.

Det blev først rigtig ukontrollerbart da jeg stod og baksede med at få min cykel parkeret i stativet. Og så var der én. der råbte 'Hey, Neon'. Jeg kiggede op, og der stod P med en pose take-away, som hun inviterede mig hjem for at spise. Men appetitten var væk. Hjemme fik jeg lavet lidt damage control på mascara og rød næse og trissede derefter op til P og drak te. Det værste er, at alle i sådan en situation spørger, hvad der er galt. Det kan jeg ikke forklare.
10 i det binære talsystem betyder 2.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Neon Noir er publiceret 11/10-2013 00:31 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.