Hej dagbog, - hun skrev lige et nummer man kunne ringe til, mht det at være deprimeret. - hun forstår det bare ikke, - jeg kan ikke bruge lytten, - jeg kan ikke bruge værktøj til at undgå de grimme tanker...Jeg er ikke til forhandling, - jeg stiller et ultimativt krav!

Jeg har så meget kærlighed, - og har hjulpet og været god. Jeg har både haft penge, og en Iq på 130. - og hvad er jeg blevet belønnet med?! et liv hvor jeg konstant har været ensom, - som barn havde jeg for store øre. - = ingen venner. jeg kunne nævne alt i flæng,..og at ville give mig redskaber til, som sisyfos igen at rulle stenen op forgæves..har jeg ikke andet end en stor FUCK jer finger til!. I tillader at dømme mig, - ha! I der har ladt mig i stikken, set ned på mig..mobbet mig! - hvor skulle man kunne tillade sig at brokke sig over konsekvenserne af det arbejde man har lagt i mig!?