Introduktion til mig
Anne Olsen (...
9 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
6 år siden
Men det udelod jeg
Carina Malen...
5 år siden
Ptojekt SØNDAGSJAM
Martin Micha...
4 år siden
Forfra... Hvor længe kan ...
Gittepigen
11 år siden
Lana Del Rey
Christacia
11 år siden
En aften med oplæsning, v...
Olivia Birch...
9 år siden
uden søvn
Kenny Raun (...
9 år siden
back agien!!
Lisa Fjord (...
10 år siden
Jeg gør det snart
H.P Moeller
7 år siden
life's hard, it's harder ...
Julie Vester...
10 år siden
Sindsyg med klarsyn
Michael Nevs...
6 år siden
Håndtrykkene sidder løst, før mit første møde i erhvervsnetværket. Og sjældent har jeg set en mere disciplineret kø foran en morgenmadsbuffet. Vi tjener vel penge på hinanden, eller hvad?

"Hvor mange her har lavet 50.000 mere i sidste måned?" spørger en af de energiske værter. De fleste rækker hånden op. "100.000?" Lidt færre hænder. "En million? To millioner?" Der ryger stadig et par hænder op og resten af os stirrer misundeligt på dem. Så klapper vi af pengene og af nogle korte statistikker på lærredet som viser, at dette netværk simpelthen er giga dedikeret. Bagefter følger punktet "ugens søgninger." Her rejser hver deltager sig op efter tur og lirer elevatortalen af eller efterlyser konkrete kunder og projekter. Elektrikeren lufter endda et slogan, da det bliver hans tur: "Husk mig - en rigtig god kontakt."

Det bløde indslag er netværkets landinspektør som holder oplæg om en typisk dag på arbejde. Imens lister folk på toilettet eller hælder frisk kaffe i deres kopper. Dem der endnu har morgenmad tilbage på tallerkenen spiser op, mens de lytter med tilbagelænede miner.

Der er også plads til at udtrykke taknemmelighed. Det gør stål-direktøren, som har fået hjælp af netværket til at opsætte en professionel Linkedin-profil og allerede har fået mere end 800 kontakter - og en masse nye opgaver. "Så. Like og del. Det virker," siger han jovialt. Og lidt genert, så vi tror på ham.

Sidste indslag. Her uddeler man referencer og opgaver, eller melder tilbage på efterlysningerne. Til sidst mingler vi - igen. Flere løse håndtryk. Gruppens assurandør, med lyserød fartstribe i det gnistrende sorte hår, fatstømrer mit overordnede indtryk, da hun trækker mig til side, for at høre, om vi har styr på virksomhedens forsikringer der, hvor jeg kommer fra. Og lige bagefter siger: "Det er jo det, det handler om her: At lave penge."

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Like & del er publiceret 26/02-2015 15:42 af Olivia Birch (Humlebi).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.