Ak ja - endnu en dag gik med hygge og snak og små stressfaktorer over de ting, som halter bagefter og som har en deadline. Jeg håber og beder til, at jeg når alt det, som jeg bare skal nå.

I tirsdags meldte jeg afbud til Læring for livet, fordi jeg allerede fra morgenstunden kunne fornemme, at det ville blive en dag, hvor jeg bare hang i bremseren. Det var med tungt hjerte, at jeg måtte svigte de andre på holdet, men jeg kunne simpelthen ikke komme af sted. Istedet gik jeg blot herhjemme og slappede af og prøvede på at være god ved mig selv.

Jeg fatter ikke, at jeg har så meget om ørerne. Nu går jeg herhjemme og er min egen boss og jeg troede virkeligt at jeg ville få oceaner af tid. Jeg har før været inde på emnet - jo, jeg er blevet meget mere aktivt, åbent for mine omgivelser og engageret. Jeg tror næsten på, at det er tankenes kraft, der gør det - hvordan kan det ellers være, at der er så mange ting? En veninde vil have mig med på tøsetur på mandag. Tirsdag skal jeg atter på kursus og derefter til møde i Parkinsonklubben. Jeg skal have skrevet et par sange og jeg vil gerne have syet noget festtøj, som jeg får brug for. Solen skinner og ukrudtet er begyndt at vokse og jo - jeg kan kun være et sted. Nogle gange dukker tanken op i hovedet på mig - "det er for dårligt Nellemor, at du ikke når mere, end du gør". Jeg forstår det ikke og omgivelserne forstår det heller ikke altid. "Tager du dig af det, Nellemor. Vi har jo eksamen og arbejde at tage os af". Underforstået - du har jo hele dagen for dig og går blot hjemme.
Jeg bliver forpustet - men hold kæft mand - hvor jeg også nyder det, at opleve og hygge og være socialt. Jeg skal blot lære at strukturere og planlægge min dag og få det bedste ud af den.

Jeg oplever mange små pudsigheder - som jeg også før har været inde på. I aften var makker og jeg ude at optræde. Vi var i en lille flække langt ude på heden ca 70 kilometer hjemmefra. Det var børnene til fødselaren, der havde bestilt os til at komme - en´ af døtrene kender os, fordi hun bor i nabolaget. Vi gik ind til selskabet og præsenterede os som Evelyn og Sofie og fortalte blandt andet, at vi er fra Ribe. Efter underholdningen kom en dame ud og hilste på mig. Hun så en anelse bekendt ud, men jeg anede ikke, hvem hun var. Det viste sig, at være min kusine, som jeg ikke har set i mange år.

En anden lille sjov ting - sidste lørdag, gik jeg strøgtur på gågaden i Vejle sammen med min gode veninde, som jeg var på besøg hos. Der mødte jeg nogle bekendte - min papdatters mor og hendes mand. Jeg kommer sjældent på gågaden i Vejle og de kommer der næsten heller aldrig, skønt de bor i området. De var blot derinde i lørdags, fordi de havde fået besøgende, som de ville vise byen. Pudsigt og sjovt.

Jeg håber med mig selv, at jeg får mere orden og overskud på min vågne tid. Måske er det bare sådan, som det skal være og jeg bare må følge med så godt jeg nu kan. Måske skal jeg til at lære at sige NEJ. Måske skal jeg lade være med at engagere mig i så meget. Måske, måske, måske....... og jeg kunne blive ved. Jeg glæder mig til ferie, hvor jeg skal slappe af og nyde tilværelsen. Forhåbentligt på agterdækket af båden - vuggende på vandet med en kold drink indenfor rækkevidde og en varm sol skinnende ned på mig.

Nu vil jeg først og fremmest forsøge at glæde mig ovr nuet - hverdagen og jeg vil forsøge at være tilfreds med mig selv og fokusere på de ting, som jeg får udrettet og meget mindre på tingene, som jeg ikke når eller orker.

Nu er dagen så småt forbi og jeg vil gå til ro. I morgen bliver en lang dag med konfirmationsfest i familien. Det vil jeg glæde mig til.

Hyggehejsa fra en småstressende Nellemor.