Ih altså - hvor er det spændende - vi er gået i gang med projekt "nyt køkken" - eller rettere Carlo er, mens jeg sidder her på min pind og glæder mig, som et lille barn ved juletid.

Det blev tidligt morgen i det lille røde hus i dag. Lige nu er låger og skuffer pillet af køkkenbordet og om lidt ryger den gamle bordplade samme vej. Vi er lidt spændte på, hvor let det bliver at få pladen af, for gemalen, som er ret omhyggeligt med sit arbejde, kan ikke huske om han for 17 år siden, limede bordpladen fast og derefter satte skruer i.

I 17 år har jeg haft et helt hvidt køkken. Hvide låger og hvid bordplade. Tidens tand kunne begynde at anes med slitage på låger og greb og på en bordplade, hvor det riflede mønster efterhånden er helt nedslidt. For 17 år siden valgte vi de billigste materialer, som vi kunne få, men i et Kvik køkken, hvor vi nu kan nøjes med at skifte lågerne. Jeg har været glad for mit hvide køkken, men nu glæder jeg mig til lidt mere kulør. Mit "nye" køkken bliver med låger i lys birk og med granitgrå bordplade. Nedsænket vask og et skab bliver erstattet med skuffer. Krydderihylden over emhætten, som også udskiftet, bliver erstattet med et lille dobbeltskab og så har vi valgt greb i børstet stål. Det bliver dejligt at komme til at koge, brase og bage i mit "nye" køkken, men først skal jeg dog have gjort alle skabe rent og havde fundet ud af, hvordan køkkenting og kolonialvarer skal stå.

Her hos os har vi valgt at forbedre og forny efterhånden, som vi har haft tid og råd. Gennem de sytten år, hvor vi har boet i det lille røde hus er der gradvis sket forbedringer og for hver lille ting, der er sket, har vi glædet os over resultatet og nydt forbedringen. For vores vedkommende har dette valg været en god og tilfredsstillende måde - stille og rolig at forbedre hjemmet efterhånden og nu er vi altså nået til køkkenet.

Det er stadig tidlig morgen, men om lidt vil jeg også i omdrejninger. Resten af huset skal lige svinges over med støvsugeren og så er der lidt vasketøj, der skal ordnes. I formiddag får jeg besøg af en fyldepenneveninde, der ikke bor så langt fra mig. Vi kan godt sidde og sludre selv om Carlo regerer i køkkenet. Vi har begge lovet ham at holde nallerne for os selv og lade være med at gå i vejen.

Ja, det tegner til at blive en god og spændende dag, som jeg ikke aner, hvad vil bringe, men jeg har en boblende fornemmelse i kroppen, som fortæller mig at alt er, som det skal være. En dejlig dag herhjemme sammen med mand óg barn, hvor vi sammen skal hygge os om det nye projekt her i huset.

Nu vil jeg runde af for denne gang og så smutte ud til Carlo og se, hvor langt han er. Nysgerrig er jeg vel.

Hyggehejsa fra en morgenduelig og nysgerrig Nellemor.