En hyggelig dag
Maria Hahn (...
11 år siden
Ballade med drillenissen
Carsten Cede...
9 år siden
Nu 'det jul igen
Gittepigen
11 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
9 år siden
Læseferie... næsten
Michala Esch...
11 år siden
Forfald
Hanna Fink (...
11 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
1 år, 10 måneder siden
At træffe en beslutning
Baru
1 år, 9 måneder siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
11 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
7 år siden
Houdini - Kasper Lund
Kasper Lund ...
8 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
10 år siden
Oktober
Camilla Rasm...
10 år siden
Tredje sygedag. Jeg kan helt ærligt ikke huske nogensinde, hvor jeg har været syg tre dage i træk. Siden mandag har jeg kun spist sammenlagt en agurk og tre spiseskefulde vaniljeis. Feberen har jeg lagt bag mig, og jeg tror at løsningen på min kvalme kunne være at få noget mad i maven. Jeg har prøvet med lidt forskelligt, men der er ikke rigtig noget, der dur.

Desuden. Jeg har fået myrer! I min lejlighed. På Vesterbro!! Nu skal jeg ud og investere i en myrelokkedåse - troede helt ærligt, at det var en fornøjelse forbeholdt parcelhusejere. De er ikke i køkkenet, men lige omkring hjørnet af mit klædeskab. I min febervildelse har jeg ligget og stirret og stirret på de her små pissemyrer. Det virker også til at de bare løber rundt om sig selv og tænker "Hvad fanden laver jeg her?, Hvad fanden laver jeg her?". Deres adfærd er fuldkommen uden mål og mening. Synes ellers at når man ser natur-TV, så ser man myrer marcherer i rad og række, bærende på ting, som en ørkenkaravane, mens en hypnotiserende stemme fortæller om hvor flittige, arbejdssomme og intelligente de små kræ er. Men her virker det bare til, at de samme 15-20 idioter løber rundt om sig selv og hinanden indenfor det samme lille område på min ferniserede fyrreplank. Hvis det så var fordi de var ude efter den Fanta, som har stået parkeret inden for rækkevidde af min seng. Men de virker påfaldende uinteresseret i amerikansk sukkervand.

Jeg kan mærke at sygdommen er på retræte, men jeg føler mig stadig helt svag og er om i hele korpus. Har spurgt Luna om hun vil med ud og gå en aftenstur, som noget rehabilitering-light, men hun har ikke svaret. Hvis jeg er rask i morgen, så bliver det vist desværre en arbejdsdag - næste uge hober sig op over mit hovede som en sort sky. Men jeg takker stadig de højere magter for, at det var denne uge jeg skulle gå ned med flaget og ikke i næste. Næste uge bliver vild. Arbejdet starter allerede søndag og varer til og med den følgende søndag. Non-stop. Det skal nok blive sjovt - men også helt og aldeles stressende.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Myrekryb er publiceret 08/05-2013 17:51 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.