En rigtig skod weekend, en tude weekend...
Føelsen af ensomhed er stor, rigtig stor...

Bølgerne ruller højt i øjeblikket i trekants dramaet D, Mic og Rikke..

D og Rikke, kærester indtil nytår, i tiden frem til nu, har det været lidt løst og fast og flummeren rundt mellem dem... Ikke helt kunnet finde ud af hvad der skulle ske..
Rikke har så i den tid opbygget et venskab med Mic. de har set hinanden et par gang...
Det kan D ikke klare, flejner fuldstændig ud og tjekker Rikke i hoved og røv, om de nu skulle være sammen...

Status er lige nu,
at jeg for 14 dage siden, sagde til D. at jeg havde brug for et pusterum, at jeg havde brug for at få vejret igen... Hvor til han svarede okay og sagde han ville vente på mig...
Men vi har ikke set hinanden siden, og i øjeblikket snakker vi ikke rigtig sammen...
Er som om at han har givet mig den kolde skulder... og føler seriøst at væres venskab ryger sig en tur....

Han tjekker mig i hoved og røv... om jeg har mødt nogle, og jeg skal... og jeg har nogle aftaler med Mic og om jeg er sammen med ham...

I går skrev han "Hej du! Er du sammen med mic ?" (han kunne ikke kommme i komtakt med ham, og gik så mere eller mindre ud fra at vi var sammen)

Har snakket lidt med Mic i dag, og han mener at D bare skal køle lidt ned...
Men han mener også, at om 2 år vil D. stadig mene at han ejer mig, og have at jeg sidder på sidelinjen...
Det håber jeg sgu ikke, men han kender jo D bedre en jeg... De har kendt hinanden siden 5 klasse....

Det er noget rod, og jeg kan ikke klare mere...
Jeg har været dum, naiv og blind... Og at tingene er som de er nu, er min egen skyld...

Men hvordan retter man så op på det ??

D. og jeg kan ikke snakke sammen, og han forstår heller ikke, hvorfor jeg har det som jeg har det... så det ser sort ud.... :O(

Lige nu kører det med den kolde skulder og tavshed....

It look like i've lost my best friend... :O(