11 år siden

Pis af til Egypten

Gensynsglædens pris - 08....
Anna Gammelg...
1 år, 8 måneder siden
Da Mikkel på en måde fik ...
Olivia Birch...
8 år siden
Forsømt
Tine Sønder ...
11 år siden
Tomhed
Majtb
9 år siden
Jeg er blevet Morfar
Poul Brasch ...
7 år siden
den første dag år 2013
bondeven
11 år siden
11 dag på fyldepinden og ...
Gaffa Brandt
11 år siden
Hvorfor ikke...
Liza Abildsk...
9 år siden
Skovtur
Jytte Westen...
10 år siden
Storskrald
Hanna Fink (...
7 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
9 år siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
10 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
7 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
9 år siden
19-03-17
Hannah White...
7 år siden
Hvor blev mit af?
roed
11 år siden
D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
11 år siden
Hjælp. Tog mit kvalmefulde kadaverkorpus med på en latenight shoppetur i Super Brugsen. Jeg havde på fornemmelsen at den tomme mave havde nye cravings. Og ganske rigtig, nu ville den faktisk gerne have noget rugbrød med Philly og agurk. Desuden. Jeg havde behov for at shoppe redningsudstyr. Myresituationen er helt ude af kontrol og det er gået hurtigt. Der var altså bare en femten stykker som sådan dampede lidt forvildet rundt, men nu har de lavet den føromtalte formation, eller sti om du vil. Og den går tværs gennem min lejlighed!!! Shit. Der er endda et par stykker, der har fundet vej op i min seng. Åhhh nej, jeg skulle aldrig have læst Myrerne. De, som har læst omtalte bog, forstår min gru. De er jo nogle små morderiske lejesoldater. Men den totalt uduelige Vesterbro-vi-er-åh-så-hipster-og-anti-liguster-facistiske-Super-Brugs førte selvfølgelig ingen former for Myrelokkedåse, Myrelokkemad, Myremusefælder, Myredødsgas, Myreguillotiner eller deslige. Jeg kigger alle vegne og satte desuden myriader af medarbejdere i sving med at spørge hinanden og til at lede på hylder rundt omkring for oven og for neden. De løb næsten lige så forvilderede rundt som hin myrer, jeg beskrev i sidste indlæg.

Men ingenting. Nu har jeg spist to skiver rugbrød med philly og gurk. Det var godt. Min mave rumler lidt. Den skal lige vende sig til konceptet føde. Kadaverkorpus har bare af at være frisk til i morgen for da skal vi sammen på en tur i Fiskebanditten. Et rygte verserer at Silvan vil skide på at det er Kristi Flyvedag, og at der dermed er adgang til et helt paradis af myregenesis.

For fanden da. Det var da ét problem, man troede man kunne være foruden, når nu man ikke har sin egen matrikel og ligusterhæk. I stedet må man trækkes med en tyk dunst af hash som emmer op fra bagtrappen nede fra Palle, som igen har fest med et par Vesterbrovenner og deres guitarer og dårlige hjemmerullede lyrik skrevet i en ordenlig koger. Well, jeg plejer normalt ikke at bitche over Palle. Jeg vil endda gå så vidt som at sige, at jeg har et lidt blødt punkt for Palle, når han kommer drønende i sin fjernstyrede stol med en pose øl på styret. Men lige i aften, i sammenhæng med mavepine/kvalme og myriader af myrderiske myrer, så kan jeg faktisk ikke lige tage mere.

Og så var man jo så dum at google 'myrer i lejlighed'. Og så kan man læse sig blind i tekster om 'den sorte havemyre, også kaldet Farao-myren'. Jeg kan godt sige dig, de små lorte piss-ants som spæner rundt på mit stuegulv, de skal fandme ikke bryde sig om at troppe op og kalde sig noget så pompøst som 'Farao'. Pis af til Egypten, mand!

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Pis af til Egypten er publiceret 09/05-2013 00:55 af Tine Sønder (neon).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.