Fantasien har ingen grænser, vores formåen har derfor ingen grænser... kun i den virkelige verden.

Men alle har brug for at drømme, og nogen gør det bedre end andre. Jeg har altid haft en livlig fantasi, og i folkeskolen var det et problem, for ikke mange andre kunne følge mig ind i de universer, jeg skabte. På papir bliver det lidt lettere, og jeg har siden femte klasse skrevet noveller.

Nu er jeg 27 år gammel og mor til en dejlig dreng med lige så vild og konstant udfoldende en fantasi, som jeg selv har. Han er min muse.

Udover at skriveriet for mig er en måde at reflektere over hverdagens små sving og udfordringer, er det også en måde at prøve på at takle og forstå min omverden. Jeg har altid ment, at man ikke kan beskrive en følelse, uden selv at have følt den. Så enten skal man holde sig til de ting, man ser og føler i sin egen hverdag, eller også skal man være lidt af en skuespiller. Det er for mig et spørgsmål om at lede i sig selv og især i sine omgivelser, så man ikke i sidste ende bare sidder med sin sjæl krænget helt ud for alle at beskue.

Jeg har altid gerne ville dele mine ideer og fantasier med andre, om ikke andet så for at pirrer deres interesse for nye ting og måske endda få dem til at overveje en tankegang, der ikke tidligere er faldet dem ind. Det har altid været en slags udfordring at gå på opdagelse i disse universer, og jeg tager derfor altid imod udfordringerne ved at begive mig i kast med forskellige genre. Det er et spørgsmål om personlig udvikling, tror jeg. Det er altid spændende for mig at bevæge mig ind i disse universer, for selvom jeg laver dem, så virker de som noget fremmet, der skal udforskes, men som aldrig helt vil blive afsløret alligevel.

Personerne skal også udforskes, og jeg bruger altid meget tid på at lære dem at kende, inden jeg smider dem ind i selve historien. Jeg bruger lang tid på at lære dem at kende i andre omgivelser, gerne deres fortid, inden de sættes ind i de omgivelser, de skal være en del af. Jeg skal vide, hvem de er, og hvorfor de er, som de er, inden jeg kan finde ud af, hvordan de reagerer sammen med alle de andre personer i mine historier.

Ikke alle arbejder ens på deres karakterer, men for mig er det møde altid en spændende rejse. Det bliver til adskillige korte historier. Glimt fra karakterens fortid, nogen gange deres fremtid. Andre gange er det et sidespring i selve historien, der i sig selv er irrelevant for historiens gang, og de undlades derfor. Men alligevel er det for mig en dag i den persons liv, som i sig selv har noget at sige, og de gemmes derfor.

Kom med ind i min verden og mød nogen af de personer, jeg holder mest af.

Alle kommentarer til forfatterens tekster (88)
Læs også forfatterens egne kommentarer (162)