Der var engang
et lille barn,
som voksede op i verden.
Det græd og lo og levede.

Der var engang
et lille barn,
som savnede en varm krop
at trøstes ved,
det hulkede
og bad om nærvær.
"Det er godt at få brugt lungerne,"
sagde de.
"Han skal ikke tro, vi kommer
hver gang han skriger."

Der var engang
et lille barn,
som lærte at resignere og som lærte ikke at tro
på sine egne følelser.

Der var engang
et lille barn,
som gerne ville udforske verden.
Det kravlede hen mod spændende steder
og ville se og smage og røre,
men det blev fanget
og skældt ud.
"Du skal da også pille ved al ting,"
sagde de.

Der var engang
et lille barn,
der hurtigt fik lært
at skamme sig og lært at holde sig
for sig selv.

Der var engang
et lille barn,
som så gerne ville snakke.
Det fortalte og ivrede
og kikkede op
for at få svar igen.
Men øjnene mødtes af travle blikke,
et "nå" og så ryggen, der jagede af sted.
"Ikke nu, du kan nok forstå,
jeg har brug for fred".

Der var engang
et lille barn,
som ikke blev taget alvorligt
og som lærte,
at det ikke duede til noget.

Der var engang
et lille barn,
og det er der endnu,
dersom ingen har taget det..
...op.