Maden og bordene ryddes væk.
Der skrues op for musikken og ned for lyset.
Den evige jagt går ind.
2 mennesker mødes i en dans.
Festen slutter, men dansen mellem de 2 fortsætter.
Dagene går, men dansen bliver bare mere intens.
Dansen bliver tættere og tættere, dog med kortvarige lange afstande.
Som en elastik der spændes og løsnes.
Frem og tilbage.
Ud og ind.
Dog bliver elastikken mindre og mindre.
Afstanden mindskes til tider med ryk.
Store eller små.
Elastikken i dansen når et nyt minimum den dag familie og venner snævrer arealet ind til de et kort øjeblik står stille i et ømt og sigende kys.
Derefter bliver dansen mere intim og intens.
Den smelter hverdagen sammen indtil sammen smeltningen bliver total og ændrer karakter fra 2 til 3.
Dansen fortsætter og set i bakspejlet, så er festen nok aldrig sluttet.
Elastikken er der dog stadig og binder dem sammen.
Klar til at give sig når det er nødvendigt.
Med mulighed for at give plads og samle, mens de danser videre i livet.