Man tager en pen i sin hånd. Sidder og tænker over tiden og tingene der er sket. Hvad skal man skrive ned i dag? Bliver det godt, eller bliver det skidt? Hvis det ikke bliver godt, så man tager papiret op og krøller det sammen og smider kuglen efter papirkurven? Vil den ramme? Ser man efter, eller lader man vær? Rammer den vil teksten nok blive god og hvis ikke? Ja, prøv at gætte. Nogle ville prise sig lykkelig for at de har en computer. Længe leve den teknologien verden. Der skal man bare trykke på nogle knapper, så kan man skrive og slette alt det man ville. Teksterne, bliver ikke ringer af den grund og heller ikke beder, for den sags skyld. En tekst er og bliver en tekst, uanset hvordan forfatteren har udtænkt den og skrevet den ned. Om det er med blæk og pen eller via et tastatur, så dur begge måder, så kom ikke her og spille sur, selvom en computer for nogle er en stor gåde. Men det er en forfatters verden og tankespind vel også på en måde, ikke? Med alle de fantasier og figur/personer, han/hun skal have i sit hoved. Måske dag og nat? Og jeg kan blive ved, men nu ville jeg slutte, for ellers kunne jeg blive ved i alt evighed, og det vil det ikke kunne stå ved.