Mor,
Du er et godt menneske, bedre end far var.
Du er et godt menneske, bedre end jeg er.
Du vidste godt at jeg skulle straffes,
For ellers ville jeg aldrig blive så god som du.
Jeg skuffede dig igen og igen.
Du tænkte at jeg måtte være en skidt knægt
Jeg prøvede at være sej, at tage det, uden at græde
Når det væltede, var det min skyld, jeg ved det godt.
Mor,
Han tævede mig!
Jeg kunne se dig i spejlet ind til stuen.
Du så fjernsyn, du skruede op.
Fars råb, mine skrig, lyden af slag i ansigtet.
Mor,
Hvorfor stoppede du ham ikke?
Hvorfor sagde du ikke at han skulle stoppe?
Hvorfor tog du ikke mig væk derfra?
Hvorfor ringede du til ikke til nogen?
Mor,
Han tævede også dig!
Han sagde at du var en so, en luder, en kælling!
Hvorfor gjorde han det?
Var du det?
Mor,
Du forlod ham
Du havde fået nok
Du tog en beslutning og så dig ikke tilbage..
Men, mor...du glemte mig.
Kan du huske, at du lovede mig, at vi stod sammen?
Kan du huske, at du sagde, at jeg en dag ville være større end ham?
Tror du at jeg savnede dig?
Tror du at han ændrede sig?
Mor,
Du forlod mig!