Ser ud, fra bag min duggede rude
Et simpelt forsøg på midlertidig flugt
Kold og forfrossen står en hjort og græsser
Så fornøjet og fredfyldt
Hver en bevægelse den laver
Føles som den reneste magi
Varmer mig så godt indeni
Hårene rejser sig men ikke af frygt
Men måske fordi livet egentlig føles så trygt
At sidde roligt med mine trætte ben oppe
Mens naturen bare bliver ved og ved
Som en spilledåse intet menneske kan stoppe
Det må da være livet for en stresset mekanisme.