Operationsdagen
Dagen er kommet.
I dag skal det overstås,
en lettelse breder sig i mig da jeg vågner,
en lettelse og en skræk.
Jeg tror jeg snart skal ned
venter på Rolighedssprøjten,
der går noget tid,
jeg spørger hvornår?
lidt senere bliver der sagt,
der går noget tid,
jeg spørger igen hvornår?
måske ved middagstid bliver der sagt,
måske - senere - disse frygtelige uvisse ord,
jamen, hvornår?
Endelig, jeg smiler da jeg ser sprøjten,
freden breder sig i mig inden virkningen af sprøjten.
Jeg bliver kørt væk, ned, jeg er ligeglad.
Anæstesi står der på døren
hvad er det?
Narkose bliver der svaret,
bare det virker tænker jeg,
de taler om hvad jeg vejer - og måler.
Jeg siger det kan være jeg taget på,
er bange for ikke at få nok,
kæmper imod virkningen af deres sprøjter,
ta'r masken væk,
jeg kan godt høre jer siger jeg,
jeg har ikke fået nok,
I må ikke begynde før jeg har fået nok!
De smiler til mig - beroligende,
ler lidt af mig
jeg snuser i masken.
Opvågningen.
En fremmed dame ligger og snakker ved siden af mig,
er det i orden? spørger hun,
er jeg opereret?
Ja, ja bliver der svaret.
Har jeg spurgt før? Siger damen.
er det i orden?
er jeg opereret?
ring til min familie og sig jeg har det godt, siger damen,
griber fat i en sygeplejerske, lad være med hele tiden at gå, når jeg lige snakker med jer,
er jeg opereret?
Jeg opdager at den fremmede dame er mig selv,
vågner langsomt op,
det gør ondt,
jeg får en sprøjte.
Det er overstået.
Vågner langsomt op næste morgen,
tør jeg røre mig ?
alle er søde og venlige,
hjælper mig,
jeg tør røre mig lidt.
Jeg kommer på bækken.
Ååh hvor er det dejligt!
Jeg bliver vasket.
Ååh hvor er det dejligt!
Jeg kommer op og sidde et øjeblik,
jeg kommer i seng igen.
Ååh hvor er det dejligt!