Altid er der minder
om gode dage,
der omfavner salt sødt og surt.
Jeg forstår det ikke.
Ideer, værdier skrevet i sand.
Visket af tidevand, og glattet ud.
Det er som solen i mine øjne,
og skyggekongens kant i månens skind,
der rør og rammer mig.
Langsomt fældet falder jeg,
mellem dagens og nattens skridt.
I går, i dag,
igen, igen.