Mit efterårs oktober
Har farvekrafts magi
Jeg længes mod at være
En skovsnegl på sin sti
En væren uden viden og uden refleksion
som ikke ved vi tæller endnu en million
Jeg sidder her bag skærmen;
Ser verden foldes ud
Ser livets store gåder
Og livets store bud
Udgrundet og forstået, optaget, fanget ind
Jeg ser dens dyrebarhed, bevæges af dens vind
Men skærmen skærmer ikke:
Mit syndefalds gardin
Er flået midt igennem
Af videnskabsdoktrin
Jeg ser, hvad vi kan miste , mit hjerte slår så tungt
For kundskabstræets frugter har bragt så meget ondt.
Jeg ønsker, jeg ku' holde
Min klode i min favn
Og skærme den mod kræfter
Udløst i Vanvids navn
At puste på dens skrammer og kysse skader ud
At handle fri af afmagt og hele alle brud