Det er mig der er til grin
alle de små gerninger og velvalgte ord
du aldrig fornemmer
for dine øjne er lukkede
dine ører hører kun dig selv
dine afvisningerne snapper en lille del af mig
som en virus der stille nedbryder
jeg har hængt alt op på os
nu er jeg din skygge
og snart slet ingenting.
Stadig er jeg i live
jeg kender mine hverdagstrin
men en ensomhed
jeg aldrig før har bemærket
vokser indeni i mig
lige meget hvor jeg vender mig
er der et bur at blive spæret inde i
der er ingen ægte kærtegn
der er ingen ord med oprigtig forsoning
der er kun et ekko af intet.