Grådens hjemstavn.
Klynkende løber tårerne ned af kinderne.
Ingen hører når smerten får afløb.
Og ensomheden er den eneste,
der holder i sit favntag!
En kærlig ensomhed,
der intet kræver men fortærer alt!
Kvælende deraf. Kan ikke skrige.
For gråden omslutter ensomheden,
der til sidst kvæler alt!
Døden er en trøst for den ensomme,
som ikke længere er ønsket.
Du sidder på den anden side af væggen og kan intet høre.
For du har nok i dig selv.
Du er ligeglad om jeg dør alligevel!
D