Emma klatrer
grene og kviste
flænger en smuk rød kjole
de hvide strømper
glimmerskoene
prinsessen er glad
som en legesyg abe
vild som den sultne løve
Hun smider sig i hængekøjen
glor op i himlen
drømmer hun sidder på en sky
på vej mod Regnbuens Land
Emma og Nicoline
legen er voldsom
og blid
tumlen rundt
og krammere
deler total glæde
og lus
Emmas krop og sind
fanges af voksenlivets sug
glæde og spontanitet
er falmet
hun lytter og ikke lytter
"Pas på!"
"Man ved hvad man har
men ikke hvad man får"
"Vær nu forsigtig"
"Vi vil jo bare dit bedste"
Hendes sind i mørke
og små spredte lyspletter
stilhed og larm
i hjerte og tanke
de andre på ukendt
frekvens
Hun er øen
uden en bro
over det dybe
farlige og ukendte vand
forlis en mulighed
Broen står der allerede
angsten skriger
"Pas på! Du drukner
eller ved ikke hvor du ender"
Hun tænker
og føler sig tilbage
'til barnet der var engang
kredser omkring det
aner glædeslyset
modet som bar hende frem
også det umulige
Forsigtige skridt
på en skrøbelig bro
hun har fundet
mørket er her endnu
men svækket
af voksende lyspletter
Kroppen og sindet
mærker varmen
skridtene bliver hurtigere
mere sikre på rejsen
mod de andre
verden er i farver