Jeg kigger ud på de mørke skyer,
der driver over alverdens byer.
Regnen siler som gråd i stride strømme.
Den man ser i de værste drømme.
Men bag de mørke skyer titter solen frem
Den bebuder lys og varme kram.
I morgen kommer endnu en dag
Mon den kan nydes i ro og mag
For tiden flyver på godt og ondt,
selvom den ikke er alle forundt.
Hvem kan overhovedet følge med,
når den suser vildt afsted.
Hvis den kunne stoppe bare en lille stund.
Måske få en enkelt blund.
Så kunne alle få tid til eftertanke
og måske hører deres hjerte banke.