Vores sind fastlåses hurtigt når vi bliver ældre. Jeg var næsten blevet gammel og grå, faktisk mere grå end gammel. Og der kom ikke et energiskifte eller en begivenhed der ændrede dette for mig. Der kom en følelse af at jeg ikke tør bevæge mig ud i den natur der er så sund for mig og meditere,for jeg har en gang før gjort det. Og fandt dengang ikke nogen grund til at vedligeholde min forbindelse med samfundet eller familien, for lettelsen ved at være i min indre natur i den ydre natur var så stor at jeg ikke savnede noget.
Jeg skred bare. Jeg KUNNE holde det ud.
Troels Kløvedal er død, men hans bøger har jeg nogle af, og jeg smiler over deres historie fortællinger fra Grækenland. Han ville ikke styres af angst og almindelig lav energi, og kæmpede imod det. Jeg har forstået ham for vi har begge depressive mødre, der selv om de havde samfunds engagement, lagde en tyk fed irrationel stemning af død, panik og ulykke grundigt tilrette i hvertfald i mit sind. Min far kunne ikke klare det psyko coma og gik så enten over på arbejdet, eller hen på værtshuset for at slippe for hende. Jeg er jo buddhist og denne livsforståelse er også klar og undgår irrationalitet. Men min mor kan stadig sidde som en djævel på skulderen af mig og med stor sanselig fryd sprede irrationel kaos når jeg endelig har et klart mål eller et klart sind. Idag kan man ikke tale om sådan noget uden feminismen bliver vred på mig. Kvinder mener kvinder er et bedre køn.