Hej Pia.

En tekst der gør mig nostalgisk. Måske fordi jeg genkender Cessie og Freddys navne og husker dem som unge. Nu er Freddy død, og Cessie blevet gammel. *Dybt suk*
Nostalgien KAN så også skyldes at jeg genkender din stil, og jeg ikke havde læst noget af dig længe. :)

Under alle omstændigheder er det en fin tekst.

Kh
Eddie

Hej Lea.

RET passivt-aggressiv tekst. Jeg kunne næsten se 'far' for mig (vred og ensom), men så slutter du lige af med 'Karin synes ...' og 'Kh Far', og vupti, fik jeg et helt andet billede. Han ER åbenbart typen der altid vil prøve at give andre dårlig samvittighed.

Der er lige 'synes' i anden linje der bør være 'syntes', men teksten er godt skrevet. :)

Mvh
Eddie

Hej Görkem.
Fin prolog til din kommende roman. :)
Nogle steder er der for meget udenomssnak efter min mening, men jeg gætter på at du selv kalder det lyrik, og det er sikkert helt rigtigt. Jeg beskæftiger mig MEGET lidt med 'digtmæssig' lyrik, så det tør jeg ikke kommentere på.

Du har et par gentagelser ('han ventede' og 'imens han ventede' og to x 'store og dybblå'), og var jeg redaktør på din roman, ville jeg nok bede dig holde lidt igen med fremmedordene (eks. 'anticiperede'), MEN det er jeg ikke, så jeg læste din prolog som 'en tilfældig forbipasserende' ville læse den. :)
Så fin prolog. :)

Mvh
Eddie

Fantastisk skrevet.
Allerede i anden linje ridser du situationen op. Første linje fanger interessen, men der kan jo være mange grunde til at han ikke har lyst til at være der, blandt andet at han skammer sig. Anden linje viser at det gør han BESTEMT ikke.
Deres følelser gør det næsten pinligt at bevidne optrinnet, men jeg læser videre alligevel.
Du er virkelig god til at skrive.

Mvh
Eddie

Brrr! Jeg er glad for bemærkningen om at det her er fiktion. Ellers må jeg tilstå at jeg nok slet ikke havde efterladt en kommentar til teksten her.
Den er dog virkelig god, uanset om den er fiktion eller ej.

Men de der søskende ...
Er de ældre eller yngre end fortælleren? Hvis de er yngre, hvordan kan de så være blevet udvist af Danmark? Fortælleren siger jo at HUN er født i DK, og hvis hendes søskende er yngre end hende, får de vel som minimum delt statsborgerskab.

Nå ... Pointen er at jeg kunne lide din tekst. :)

Mvh
Eddie

Hej David.

Jeg må tilstå at jeg var virkelig tæt på at 'zappe væk' under læsningen. Jeg er offer for zapper-kulturen.
Jeg var på frem til den ret dybdegående beskrivelse af hans stue. Så læste jeg bare frem til at han kommer hjem og finder brevet i postkassen. Her vågnede jeg igen.

Jeg kan dog sagtens se hvad du gør her ved at lulle mig i søvn, vække mig og derefter lade teksten ende ud i ingenting. Teksten viser jo helt fint HVOR kedelig/ligegyldig en hverdag han har.
Slutningen kommer jeg dog til at tygge lidt på, for hvorfor ved han ikke at hans far er død? Hvorfor vidste han ikke at faderen var rig? Hvorfor bliver han ikke eksalteret? Hvis hans forhold til faderen alligevel ikke var skidegodt, BURDE han blive det. Og så er der den med operaen og hans reaktion ... Jep. Jeg må vist tygge videre, så ... fin novelle.

Mvh
Eddie

P.S De laver ikke Grøn Cecil uden filter mere, så du kommer nok til at indskyde en bisætning om at han brækker filteret af. :)

Hej Rud.

Okay, nu har jeg jo lært at intet af hvad du skriver, er hvad der står på linjerne, så jeg har, næppe uventet, søgt efter en underliggende betydning. :)
Desværre kan jeg - igen - ikke finde den.

Hvorfor hedder Estrid Kniv for eksempel hvad hun gør?
Hvorfor døde hun tilsyneladende gammel, men blev begravet klædt i brudekjolen? Eller er det hendes lig der er ældet fordi hun har været død længe?
De lånte sko/bare fødder virker også til at have betydning.
De tre roser går jeg ud fra er tro, håb og kærlighed?
Men HVORFOR dukkede han aldrig op til deres bryllup? Og hvorfor siger HUN 'du ventede på mig' hvis det var ham der blev væk???

Hvis jeg kun ser på teksten som det der står på linjerne, ville jeg droppe de første 7 linjer, så det starter på kirkegården, og jeg ville droppe 'lykkeligt' i sidste linje, men bortset fra det satte dit digt her tankerne i gang hos undertegnede. :)
Godt gået med sådan en kort tekst.

Mvh
Eddie

Hej Görkem.

Yrk! Nu har jeg læst og genlæst digtet 3-4 gange, og det danner stadig nye frygtelige billeder.

Der er lige linjen her:
'med flashbacks der genfortæller hende uønskede kvinde.'

Jeg forstår ikke hvad du siger her. Mangler der et ord eller et komma?

Sidste vers er - for mig - det bedste. Måske fordi jeg ikke har problemer med at genkende det. :)

Musikken er i øvrigt også fed.

Mvh
Eddie

Nu læste jeg dit svar til Lejsy FØR jeg kastede mig over digtet, så jeg undlader at besvare dit spørgsmål. Noget helt andet er at jeg ikke er vild med at blive spurgt om noget som helst efter jeg lige har læst et digt, men omvendt ved jeg ikke lige hvornår du SÅ skulle få svar. Det er mere sådan en 'jeg vil gerne selv tumle med digtet/spørgsmålet'. :)

Nå ... rent sprogligt og versmæssigt:
I første strofe skriver du 'at hun ej ikke ville trælle'
'ej ikke' er dobbeltkonfekt da 'ej' bare er et gammelt ord for 'ikke'. Du kan sagtens undvære den ene.

Og så er der lidt problemer med versefødderne (eller hvad det hedder).
Mange af dem passer i hvert ikke til den linje der skal rimes med. Jeg tror at du har haft en rytme i hovedet, men den når ikke rigtig ud til MIG/læseren, så jeg må genlæse en del af din tekst i et forsøg på at FANGE den rytme du havde i hovedet mens du skrev digtet.
Jeg skrev selv digte på samme måde i 'gamle dage' indtil jeg fik at vide fra en kommentator at han havde virkelig svært ved at finde rytmen der i øvrigt skiftede fra vers til vers præcis som du gør her.
Den nemmeste måde at få rytmen til at hænge ordentligt sammen, er ved at tælle stavelser og sørge for at der er lige mange i de linjer der skal rime.
Det er tydeligst her:

'Ivan er såret og har mistet sin datter
i bugen sidder Espens kniv
Borte er Tanjas latter
der er intet liv'

Hvis du tæller stavelser, får du 12, 8, 7 og 5.

Hvis du laver det bare en smule om, får du for eksempel:

'Ivan er såret, har mistet sin datter (11)
i bugen er Espens kniv (7)
Borte er Tanjas befriende latter (11)
og der er slet ikke liv (7)'

Bare tanker, for dit digt er skidegodt. Jeg elsker de digte der fortæller en historie, lidt som en folkevise. Jeg kan bare se på mine egne fra 'gamle dage' at nu hvor jeg ikke har rytmen i hovedet, er de virkelig svære at læse. Så tag min kritik som du har lyst. Du kan noget med ord. :)

Mvh
Eddie

Hej Andreas.
Jeg kan lide din tekst som den står. Underlig, men medrivende. :)
Når du så oveni fortæller at du er skizofren, og det her er en af dine gamle vrangforestillinger ... giver det mig hverken mere eller mindre.
Teksten er GOD som den er, og især her i 'blandede tekster'.

Et enkelt bøvs/belærende pegefinger:
Du skriver:
"Lig stille."
Hvisker en eller anden fandens rocker ...

Det skal være "Lig stille," hvisker en eller anden fandens rocker ...

Replikken er sat ind i en sætning, og derfor skal det være som jeg nævner her.
Havde det været:
"Lig stille."
En eller anden fanden, rocker eller kultmedlem, hvisker det.

var det korrekt. :)

Mvh
Eddie

Er ordene så frygtelige da?
Det afhænger vel af hvad man lægger i dem. Er det noget man er nervøs for vil ske? Eller er det en håbefuld sætning?
Læste lige de andre kommentarer, og man må da sige at de tre ord sætter tankerne i gang. :)

Mvh
Eddie

Hej Kristian.
Jeg læste din tekst i går, men havde ikke lige tid til at skrive en kommentar. Det gør jeg så nu, simpelthen fordi teksten blev hængende i mit hoved.
Det er en fed tekst. Ikke at der sker alverden (endnu), men alene det at den blev hængende hos mig, siger en del, synes jeg. Er spændt på at se hvordan den udvikler sig. :)
Mvh
Eddie

Hej Pia.

Ja, det tænker jeg at den kan. Altså, stå alene. :)
Fin historie hvor jeg ret lang hen ad vejen var bange for at Brian ville ende med at tæve løs på Maja, og derefter Båtnakken fordi han forsøgte at lægge sig imellem.
Der er nogle få tastefejl i det sidste afsnit, men det ødelægger (selvfølgelig) ikke historien.

Kh
Eddie

Hej Jacqueline.

Hov. Hvad blev der af resten? Stopper 1. kapitel bare der?

Nå ...
Jeg er vild med den suspense du putter ind her halvvejs i kapitlet. Så er der lagt op til at Erina kommer ud i verden. :)
På negativ-siden: Ville de ikke bare koge grøntsagerne og derefter spise dem? Det virker lidt i overkanten af fattigdom at de laver grød af grøntsagerne.
Afsnittet der starter med "Syrinerne var ..." trænger til at blive rettet ud eller hvad man skal kalde det. Delen om klosteret i bjerget er for snørklet at forstå som den er nu.
Men bortset fra det er jeg vild med suspense-delen, og du laver nogle gode beskrivelser af moren alene ved at fortælle hvordan lillesøsteren er ved at falde ned af sin stol.
Jeg er klar til at læse videre når du har noget. :)
Mvh
Eddie

Hej Ulla.

Stakkels Vera der næppe bliver glad for sin nye nabo nogensinde, og stakkels Eva der bare bliver smidt ud. Indrømmet: Hun var også lidt belastende, men nu har jeg jo venner i forvejen. Noget siger mig at det har Vera ikke, så måske hun skulle gå lidt ud engang imellem. Så kunne hun også slippe for larmen mens Eva flytter ind. :)
Jeg elskede den måde du får start og slutning til at mødes med en and vundet på Bakken. :)

Mvh
Eddie

Fedt digt.
Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige om det. Det er for længe siden at jeg sidst har læst (især gode) digte, så ... Ville vist bare nævne at det her gjorde indtryk.

Mvh
Eddie

Hej Lasse.

Først og fremmest kan jeg egentlig godt lide din tekst. Ellers vlle jeg aldrig have læst den til ende. Jeg synes så den har nogle småproblemer, men det kan du læse mere om til sidst. Først bare de "ting" jeg bemærkede mens jeg læste.

Det første beskrivende afsnit ville jeg droppe og bare flette oplysningerne ind hen ad vejen.

Husk tegnsætning omkring replikker.
De skal sættes INDE i citationstegnene, men SKAL være der. Til gengæld skal der ikke være punktum efter ?"

Der skal mellemrum før udeladelsesprikkerne (...) hvis det er en sætning som udelades delvist. Hvis det er et ord (eks "Hvad me...") skal der IKKE mellemrum.

2 x 'den store mand' i stykket herunder:
mere nåede hun ikke at sige før den store mand afbrød hende.
"Det er det eneste rigtige sådan som situationen er nu!", fnøs den store mand
Du kan droppe det første og bare skrive "Mere nåede hun ikke at sige." Bagefter får vi jo at vide at "den store mand" har afbrudt hende.

Samme her:
"Oleg?" lød det pludselig bag ham og en hånd lagde sig på hans skulder. "Skal I rejse?".
Den kraftige mand blev afbrudt i sine tanker og vendte sig om.
Her kan du ændre det til:
"Oleg?" lød det pludselig bag ham og en hånd lagde sig på hans skulder. "Skal I rejse?"
Oleg vendte sig.
Vi har lige fået at vide at han hedder Oleg, så det må vi gå ud fra, er rigtigt, og at han bliver afbrudt i sine tanker, forstår vi ved at vi jo ER der da den anden taler til ham.

"Ja, vi søger sydpå. Vi rejser til Vindisburg i morgen", svarede Oleg efter tanken om de vilde fra nord havde forladt hans hoved.
Samme her.
"Ja, vi søger sydpå. Vi rejser til Vindisburg i morgen," svarede Oleg.

Den sidste sætning her mangler en afslutning. At hans tiltro til adelen hvad?
"Der kommer ingen soldater og ingen skibe!", svarede Oleg med en stemme der gjorde det klart, at hans tiltro til adelen i Vindisburg.

Uh, hvor fedt med nogle historier om de gamle kæmper. :)

"Hey!" sagde Eirik og puffede til Cain, der med det samme vendte sig om og så på sin storebror.
"Hvad?" kom det blot fra ham da han brat vågnede fra sin drøm.
Igen kan du lade være med at fortælle at han "brat vågner fra sin drøm". Det går vi ud fra eftersom han svarer. :)
Der er et par stykker mere af den slags, bortset fra det.

De to drenge var næsten nået ned til foden af den lille bakke, da Cain pludselig hørte en svag, men bekendt lyd.
"Eirik, Shhh" udbrød han og stoppede brat op.
"Hvad er det?" spurgte Eirik lavmælt med undren i sin stemme.
"Shhh!" snerrede Cain
Fnis. Undskyld, men jeg kan godt forstå hvorfor Eirik spørger om hvad det er, for inden Eirik siger Shhh til ham, taler han slet ikke. Så måske du skal skrive et eller andet i stil med: "De to drenge var næsten nået ned til foden af den lille bakke, og Eirik var i gang med at fortælle om en pige han næsten kunne lide, da Cain ..."

Her bliver sanserne så forvirrede:
"kneb øjnene sammen, i håb om at kunne præcisere hvor lyden kom fra. Med hænderne bag sine ører, spejdede man efter lyden. "
Cain kniber øjnene sammen (det plejer man at gøre for bedre at kunne se) mod en lyd. Allerede her bliver jeg forvirret. De to sanser bliver blandet sammen. Og du fortsætter med "Med hænderne bag ørerne (noget man gør når man prøver at lytte/høre bedre) spejdede han (vi hopper tilbage til synet med "spejdede") efter lyden." Og endelig "hører" vi så igen.

Den kom fra den anden side af bakken, og med ét satte han i løb tilbage op ad bakken mod toppen. Tilbage stod Eirik uforstående og kiggede på sin lillebror der i stor fart rendte tilbage op ad bakken.
Her kan du droppe 2 ud af 3 "op ad bakken".
"Den kom fra den anden side af bakken, og med ét satte han i løb opad. Tilbage stod Eirik uforstående og kiggede efter sin lillebror."

"Stille forsøgte han at hjælpe det lille forsvarsløse kid fri, mens det tornede krat rev hans arme og hænder til blods. Han tog sin lille dolk fra sit bælte og begyndte at skære i krattet. En tornet gren ad gangen, indtil han til sidst kunne løfte det lille, blødende kid op."
Her falder du så med begge ben i sentimentalitetsfælden. Et kid ER lille, så det er der ingen grund til at nævne (og endda 2 gange), og hvorfor er dolken lille? Medmindre det er en lommekniv (der så samtidig ikke er en dolk), må den have en vis størrelse, og der er derfor ingen grund til at kalde den lille.
Det samme synes jeg egentlig man kan sige om brombærkrattet. Der er 2 x "torn" hvilket burde fortælle dig noget om at du står midt i sentimentalitetsfælden. Lug ud i adjektiverne. Så bliver teksten som regel bedre. :)

lukkede de fårene ind i folden og stod tavst og kiggede på dem, alt imens det lille kid bare sad og ventede.
Hvorfor har de ikke lukket kiddet ind sammen med fårene?

Oplysningen om at det er Magnus Børjesson der har købt fårene, gives to gange. Jeg ville droppe den ene gang.

"fandt sin lille dolk frem og snittede på en lille figur han havde i sin lomme."
Her er så 2 x 'lille' i samme sætning. Den ene er igen om dolken. Den ville jeg igen droppe.

For ham var det en form for meditation
Jeg er ikke sikker på at Cain kender ordet "meditation", så jeg ville finde et andet. :)

Dejligt at Cain føler udlængsel. Enhver god fantasyhistorie starter jo med en der drager ud. :)

Hmm. Jeg er ked af at sige det, men lige nu aner jeg ikke hvorfor jeg skal læse videre? Indledningen med landets geografi er liiidt kedeligt at lægge ud med. Oleg er heller ikke meget bedre. Vi får at vide at familien skal rejse, men kan vi ikke få det at vide fra drengene? Jeg har desværre svært ved at se hvorfor vi skal høre om Oleg overhovedet. Har han en stor rolle at spille?
Og hvad med drengene? Vi hører at Cain redder et gedekid (pænt af ham bortset fra det), og bgefter tager han det så med ind som en anden hund? Jeg forstår ikke hvorfor han ikke afleverer det i fårefolden? Bliver hans mor ikke skidesur over at have gedelort spredt over hele huset?
Til sidst får vi ret kort at vide at Cain måske længes mod noget nyt. Det synes jeg, er fedt. Hvorfor ikke fortælle mere om hans udlængsel og mindre om landets geografi og Oleg? Måske er der også en pige han er lidt vild med, men ikke mere end at han synes det er fint nok hvis hun bliver. Bortset fra måske de vilde nordboer med deres økser osv. :)

Egentlig kunne jeg godt lide teksten, men jeg har som sagt lidt svært ved at gætte hvad der skal ske i næste kapitel.

Mvh
Eddie

Hej Titken.

Godt digt med mening i.
Måske skulle du tælle versefødder, så linjerne passer til læserytmen? Beklager, men det var noget jeg selv fik at vide for maaange år siden, og det gjorde mine digte væsentligt bedre. :)
Men som sagt kunne jeg godt lide det.

Mvh
Eddie

Hej Pia.

Dejligt at "hilse" på Freddy, Raja og de andre. Det er ved at være længe siden for mig selv om jeg nu stadig tænker på dem og Sammy af og til.

Nå ... Jeg synes du har sjusket lidt med dine punktummer (der er af og til 2), og det samme med din tegnsætning omkring direkte tale. Det er så også det eneste jeg har af fejl, så ...
Jo, så undrer det mig at du har lavet dobbeltmellemrum hver gang du har et afsnit?

Jeg er ikke sikker på at folk som ikke ved at Raja er blind, når at opdage det. Det er jo først i sidste del af historien du overhovedet nævner det.
Og så havde jeg lidt svært ved at bedømme om det overhovedet var en novelle, for der er ikke et klart budskab, "bare" lidt om at Raja er ved at blive voksen, men så opdagede jeg at du har publiceret den under kortprosa og vupti ... Ingen brok herfra. :)

Derudover synes jeg at historien er fin som altid.

Kh
Eddie

Dejligt, flydende digt med masser af billeder og mening.
Nu har jeg aldrig selv net-datet, men har snakket med mange som bruger det, og jeg indlæser måske derfor min egen mening i digtet (hvilket du jo så også lægger op til). For mig at se er det ikke samme fyr hun møder igen, men en ny, og hun ved aldeles udmærket at der ikke er tale om kaffe og en masse snak om følelser. Det er bare hendes undskyldning over for sig selv, præcis som 'den pæne alkoholiker' der selvfølgelig ikke drikker, men bare tager et glas til maden, møderne og til lige at koble af om aftenen. Det er jo ikke et misbrug hvis man ikke TÆNKER som en misbruger, vel? Ligesom det ikke er en jagt hvis man ikke TÆNKER på det som en jagt.
Godt set og især godt beskrevet, for uden din evne til at skrive så man lader sig rive med, ville budskabet jo aldrig nå ud til læseren.
Mvh
Eddie

Hej, Laura.

Autsch! Det går rent ind hos mig, dette digt. Måske fordi jeg selv er en stor fan af allegorier og ofte tænker i den slags billeder.
Rent teknisk vil jeg dog foreslå dig at stramme op på de første to vers. Altså selve kampen fra start til slut, for selv om der jo er en masse action, var du ved at tabe mig her, alene fordi kampbeskrivelser er forholdsvis ofte brugt som billede, og i de fleste tilfælde ender det billede med enten at stå alene og dermed åbent, eller bliver afsluttet lidt fladt og klichéagtigt.
Det gør dit digt bestemt ikke. Tværtimod synes jeg at det bliver stærkere, men havde du tabt mig i indledningen, ville jeg aldrig have opdaget det.
Men det er selvfølgelig bare mit input. Måske ser andre helt anderledes på det.
Alt i alt et stærkt digt der efterlod mig med den følelse jeg startede kommentaren med: Autsch!

Mvh
Eddie

Hej, Kristian.

Virkelig flot, dramatisk og stemningsfuldt. Dystert på den fede måde.
Eneste 'bøvs' fra mig er at det er som om du vender udviklingen lidt på hovedet rent kronologisk, så det dramatiske højdepunkt faktisk er i midten af digtet, ikke i slutningen. Passer selvfølgelig meget godt med en afmatning som symbol på at kampen opgives, men skældsord og naboskænderier virker bare lidt tamt oven på sværdslag og blodige dolke.
Men en detalje som ikke ødelagde min begejstring over nogle virkelig stærke billeder undervejs. Kan i øvrigt godt lide de to navne du lige vældig nonchalant smider på vejen. Det giver en fornemmelse af at kvadet er en del af en fortælling fra en anden verden med guder som vi ikke kender fra vores.
Flot.

Mvh
Eddie

Hej, Kristian.

Så fik jeg læst en af dine tekster, og har både ros og lidt kritik.

Din fortælleglæde skinner tydeligt igennem, og det er jo altid skønt, men det er som om du er alt for opsat på at læseren skal se præcis det samme billede som dig, og dine beskrivelser bliver derfor liiidt for detaljerede til min smag.
Eksempelvis træernes størrelse. At angive en præcis højde og bredde på dem distraherer faktisk mere end det gavner, for pludselig skal jeg prøve at få en fornemmelse af hvor meget 30 meter egentlig er, ligesom jeg - og det er sandsynligvis kun mig fordi jeg er erhvervsskadet - ikke kan lade være at tænke at det er sjovt at en mand med gammeldags våben, transportmiddel og tøj vælger at bruge metersystemet i sine beskrivelser.
Her ville jeg foretrække at du blev mindre præcis og i stedet brugte noget billedsprog. Eksempelvis noget i stil med: "De brune, hvide, grå og grønne træer var så høje at jeg måtte lægge nakken tilbage for at se hvor knoklede, bladløse grene spredte sig ud til en enorm krone, og stammerne var så brede at de kunne dække en rytter i skjul."

Men din fortælleglæde er som sagt tydelig og smittende, og historien er spændende. Den virker lidt som indledningen på en længere historie.

Mvh
Eddie

Hej, Maria.

Virkelig velskrevet.
Jeg var grebet fra start til slut og håber da at dette er indledningen til en længere historie? Det virker sådan i hvert fald.
Det er ret imponerende at du kan holde hele tekstens ramme inden for de samme fire vægge og alligevel præstere at beskrive både tid, sted og miljø så præcist.
Ud af din miljøbeskrivelse springer dog også en lille undren: Tiden virker som et sted mellem 14-1700-tallet, dog selvfølgelig ikke i vores verden og tid, men sådan cirka der samfundsmæssigt. Derfor virker det underligt for mig at han går så meget op i at gøgleren slår sine folk. I vores verden havde en mand jo revselsesret over både kone, børn og ansatte, og det understreges jo netop at han ikke slås med andre end sine egne folk. Ja, det er fantasy, og hvis det er en fortsat historie, følger du måske op på den, men lige umiddelbart tænker jeg, at det ville de fleste da være ligeglade med.
Men på alle måder en velskrevet fortælling.

Mvh
Eddie